Thomas Boberg: ”Forberedelse til livet”
Der er noget kedeligt og uinspirerende ved Bobergs digte. Nogle gange er det ved, at de fremturer med at ville være dybe og mene meget, men de indfrier sjældent intentionen.
Nogle gange er det bare simpelt navlepilleri – og sådan er det også i denne samling, hvor Boberg forholder sig til et liv som menneske og digter. Til gengæld har Leo Scherfig lavet et helt vidunderligt omslag.
”En morgen
mødes de som vanligt i køkkenet.
De kigger lidt på hinanden, kigger ned
kigger rundt.
De spiser deres morgenmad som de plejer.
Han beder om saltet.
Hun om peberet.
Han skænker kaffe op.
Hun henter mælken i køleskabet.
Nu er de ved at være færdige.
Hun løfter blikket og ser lige på ham.
Det var vist det
siger hun.
Han nikker.
De rejser og går fra hinanden”.
Boberg bedriver her en slags staccato-prosa, der fuldstændig lever på, at det fortalte er interessant nok alene på sin overflade.
Men det bliver alt for trivielt.
End ikke dobbeltheden (fordi man fornemmer,...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.