I ironiens maskinrum

Svend Åge Madsen: "Fremtidsspejl" Svend Åge Madsen, hvis debut skriver sig tilbage til 1963, er en stor skikkelse i dansk litteratur. Og en ironiens mester. Blandt de centrale træk i forfatterskabet er bl.a. skabelsen af et netværk af handlingsstrenge i den enkelte tekst, hvor fortællingernes indbyrdes interaktion skaber nye fortællelinjer. Svend Åge Madsen er storforbruger af verdenslitteraturens inventar af personer og handlingselementer. Og der genbruges i rigt mål personer fra det madsenske persongalleri. Tematisk er der ligeledes en sammenhæng mellem denne tekst og forfatterskabets øvrige tekster: fortællingen og det at fortælle menneskene skaber liv, identitet og sammenhæng: ”Jeg ville ønske jeg kunne forme min mors liv som en fortælling. Alt bliver mere sammenhængende, mere overskueligt, når det struktureres som en historie.” Mithya, som er bærer af den ene af de tre hovedhandlinger i ”Fremtidsspejl” må imidlertid erkende, at det ikke umiddelbart kan lade sig gøre. Romanen udsp...