Skip to main content

Troldetider

Roman - Rasmus Daugbjerg: ”Trold” Rasmus Daugbjergs anden roman, ”Trold”, efter debuten med ”Rygtet” sidste år, smækker flere steder til sin læser med en hornet og knoklet troldelap, hvor sproget fylder på med grusomme, rædselsfuldt onde og apokalyptiske billeder … For så pludseligt at slå over i de smukkeste underspillede og omsorgsfulde scener, hvor væsener i verden søger ind mod hinanden; mod nærhed og fælles tårer og forståelse. ”Trold” er et moderne eventyr med inspiration fra mange mytologier og eventyrgenrer. Man kunne tale om en art allegorisk fortælling over klimakrisen, hvor titel(u)væsenet, trolden, repræsenterer det destruktive i klimaet – på en gang sårbart, døende og samtidig brutalt dræbende og sårende. Daugbjerg benytter for det meste eventyrgenrens ordknappe stil med få beskrivelser, korte sætningsperioder, der slås i med punktumsøm i næsten staccato-agtige rytmer, og endelig masser af beretning om, hvad figurerne foretager og iblandt tænker om det hele. Læseren møder ...