Skip to main content
Blå festival

Nej til hegn - ja til små koncerter

Årets Blå Festival 2021 må for andet år i træk aflyse, så der bliver ikke gratis augustkoncerter med blues og jazz på Toldbod Plads og Gammeltorv i Aalborgs bycentrum.

- Men vi opfordrer de små private koncertarrangører til at tage kontakt til os, så vi -som vi plejer – kan hjælpe med at skaffe gode blues og jazznavne, siger formand Søren Lindholt, Den Blå Festival.

Her tænker formanden på værtshuse som John Bull Pub, Tempo, El Mariachi med flere. Men også restaurant Kronborg på Egholm og stormagasinet, Salling, der sidste år havde blues på scenen på deres roof-top.

Festivalen magter ikke selv opgaven med at hegne en offentlig plads ind og stille med kontrollører, der skal sikre, at musikken bliver afviklet coronasikkert.

Tør ikke planlægge og sætte sig i gæld med et større arrangement, der så risikerer at blive aflyst. Men har planer om indendørs at afvikle to augustkoncerter med henholdsvis jazz og blues, med Jazzklub Satchmo og Blues Forum som arrangører.

- Du kunne ønske, at det var fodboldkampe, du skulle arrangere. For her er det meget nemmere at finde rundt i regelsættet. Og god plads på lægterne til at slå sig løs, som man plejer. Mens når du er musiker i en strygekvartet knapt kan få lov at sidde og øve fire mand i samme stue, siger Søren Lindholt.

Formand Lindholt har gode kontakter til bluesmusikkens navne, og han kunne fint forestille sig, at H.P. Lange og Big Creek Slim kunne få plads til et spillejob i det nordjyske i uge 33.

- Vi tør ikke satse på at gennemføre, som vi plejer med fri adgang på de offentlige pladser. Men vil gerne hjælpe med at formidle blues og jazz indendørs, så vi kan få en blå uge i august.

Der er endnu ikke lagt noget egentlig program eller lavet spillejobsaftaler, men du kan løbende følge med på Den Blås hjemmeside:

www.denblaafestival.dk

Arkiv