Skip to main content
Nibe Festival

Turbo på nattefesten

Næste års Nibe Festival skruer op for nattefesterne i Skalskoven og har hyret en række danske navne, som nok skal få bøgeløvet til at skælve under lydtrykket.

Nemlig Martin Jensen, Tessa, Faustix x Ude Af Kontrol og Cheff Records med TopGunn, Kidd, Klumben og ELOQ er booket – i festivaldagene 29. juni – 2. juli, 2022.

- Vores festival agerer samfund i en lille uges tid. Og så er det befriende, at folk forlader hverdagens centrifuge og i nogle dage også vender om på dag og nat - og nyder fællesskabet, når det giver noget tilbage, siger festivalleder Peter Møller Madsen, Nibe Festival.

Og til formålet byder festivalen ind med:

Martin Jensen gav i det tidlige forår en spektakulær koncert på ”toppen” af Aalborg Kongres & Kultur Center, der blev streamet til millioner af fans verden rundt. Og optrådte for nylig samme sted lørdag 27. november – bare indenfor. Martin Jensen giver koncert på Hestepladsen torsdag nat, 30 juni.

Tessa skulle have debuteret på den aflyste festival i 2020, men kom i stedet med til den reducerede festivalmodel i sommeren 2021, Lyden Af Nibe. Vestegnsrapperen blev kåret som ”Årets Nye Danske Livenavn” ved Danish Music Award show, og Tessa spiller på på Nibe 2022, fredag nat, 1 juli.

Kvartetten Cheff Records, som jo er TopGunn, KIDD, Klumben og ELOQ, er gendannet for at fejre 10-året for deres entré på musikscenen og spiller onsdag nat, 29 juni. For første gang på Nibe Festival.

Ude Af Kontrol og Faustix slår ”pjalterne” sammen til den afsluttende nattefest lørdag nat, 2. juli. De to navne leger musikalsk sammen på scenen under koncerterne og byder ind.

Følgende navne er nu offentliggjort til Nibe Festival 2022: Alex Vargas, Jada, Tobias Rahim, Gnags, Tessa, Cheff Records, Martin Jensen, Faustix x Ude Af Kontrol.

Arkiv