Inkariget

FAGBOG - Inge Schjellerup: ”Stenenes magi : Tawantinsuya – Inkaernes rige”

Tag med Inge Schjellerup til Sydamerika. Få har et mere intenst kendskab til det eventyrlige rige, som inkaerne opbyggede fra 1100-tallet, og som i 1500-tallet blev angrebet af de spanske conquistadorer med Francisco Pizarro i spidsen.

I mere end fyrre år har Schjellerup forsket i chachapoyakulturen, og som arkæolog og antropolog har hun ledet adskillige ekspeditioner ind i Andesbjergenes tågeskove på jagt efter gåden om inkaernes mytiske samfund.

De havde intet skriftsprog - inkaerne - men forstod alligevel gennem fremragende organisation og administration at dominere et gigantisk område i den vestlige del af Sydamerika.

Deres vejsystem, bestående af af tunneller, brolagte stier, brede passager, hængebroer og træbroer var imponerende ingeniørkunst. Det hele blev alvorligt udfordret, da spanierne i 1532 ankom til Sydamerika og forsøgte at smadre inkakulturen.

Voldsorgiet og en stribe sygdomme, som europæerne førte med sig, fik samfundsstrukturen til at falde sammen. Inkaerne som sådan forsvandt dog aldrig, og der blev gjort adskillige forsøg på oprør mod de spanske besættere. For beboere i Peru er inkaerne den dag i dag en vigtig del at deres selvforståelse.

I bogen “Stenenes magi” rulles alle aspekter af livet blandt inkaerne ud.

Hele tilværelsen blev styret af det religiøse univers i et område, hvor alle former for naturkræfter spillede ind. Ofringer og religiøse ceremonier styrede livet totalt for inkaerne.

Det er gådefuldt i et fuldstændigt svimlende omfang, hvordan dette samfund har bestået og udviklet sig. Det er samtidig en gave for os, at Inge Schjellerup, siden hun som ung pige læste Hans Baumanns “Guld og guder fra Peru”, har investeret sig totalt i udforskningen af liv og levned i Chachapoyaprovinsen.

Inge Schjellerups bog om inkaernes rige bygger på hendes årelange studier af folkeslaget og regionens geografi og biologi. Hendes første forskningsprojekt gjaldt inkaernes keramik, siden har hun undersøgt alle tænkelige aspekter af livet i Andesbjergene.

Særligt har bygningskulturen haft hendes interesse. Inkaerne mente, at alle sten og klipper var besjælede, og behandlede dem med dyb respekt.

Paladser og rituelle bygninger er opført med rå håndkraft af store, tildannede stenblokke, og det er ret ubegribeligt, hvordan det har kunnet lade sig gøre uden nogen former for mekaniske hjælpemidler.

Tusinder af tvangsforflyttede arbejdere fra hele inkariget har under ledelse af ingeniører, arkitekter og professionelle stenhuggere arbejdet i årevis på at opføre bygninger, broer, veje og kanaler.

Med det som udgangspunkt, er det helt naturligt, at bogen om inkariget har fået titlen “Stenenes magi”.

Men ellers kommer man med Schjellerup ved hånden ind i alle afkroge af inkaernes verden. De religiøse forestillinger, kogekunst, klædedragt og hierarki er grundigt beskrevet.

Værket er en imponerende bedrift. En kolossal viden fremlagt i et smukt bogværk, der sætter en ny standard for litteratur om Sydamerika. Ingen dansk udgivelse på feltet når Schjellerup til sokkeholderne. Billedmaterialet er sublimt, og mange af fotografierne har Inge Schjellerup selv leveret.

Når alt dette er sagt, må det også tilføjes, at “Stenenes magi” ikke er for nybegyndere.

Folk med spirende lyst til at kende mere til inkaernes verden, kunne måske hurtigt gå renonce i denne omfattende beskrivelse, men der er ikke så mange alternativer, og alt bliver fremlagt i klar tekst.

Så det er bare om at gå i gang. Inkaernes verden er fortryllende, og at læse om dem kan nemt blive til en besættelse.