Skip to main content
Teater

Vendsyssel Teater gentager succesen

Gunvor Reynberg, der skrev Vendsyssel Teaters succes ”Turisterne” fra 2018, har igen forfattet manuskript, og instruktør Louise Schouw bringer endnu engang ordene til live i Store Sal på teatret.

Årets julekomedie hedder ”Motionisterne” og handler om et lille firma, som tager på teambuildings-ophold på Vesterhavs Klitside Wellness op mod jul – og der er naturligt nok lighedspunkter med den uafhængige forgænger:

- Humoren og hjertevarmen går igen. Personerne kvajer sig, akkurat som vi jo alle sammen gør.  ”Motionisterne” træner garanteret lattermusklerne, men forhåbentlig får publikum mere end grinene med hjem, for figurerne er samtidigt uendeligt rørende, siger manuskriptforfatter Gunvor Reynberg.

Gunvor Reynberg har researchet grundigt og talt med skuespillere og andet godtfolk fra det nordjyske, da hun skulle skrive stykket.

Både Jørgen Bing, Lone Rødbroe, Hanne Laursen og Robin Haslund Buch er gengangere og optræder på den nordjyske teaterscene...