Intellektuel kropsdans

”These shapes are made for dancing”

Spredte i små grupper ved bordene sidder folk på den irgrønne græsplæne rundt om det cirkelrunde springvand, der med sprøjtende, vandglade kommentarer blander sig i småsnakken.

Vi er på Kunsten i parken uden for cafeen, hvor en flot nymalet murgraffiti fortæller, hvad der snart skal ske – ”These shapes are made for dancing”.

En forestilling med dans, performance og installation med indlagt klogesnak af både filosof, arkitekt og astrofysiker.

Småsnakken opdager ikke lige i begyndelsen, at nu er vi faktisk i gang – uden at nogen har fortalt det. Men foran graffitimuren bevæger fire sortklædte dansere sig nu i stiliseret slowmotion foran det farverige motiv.

Vrider, vender og drejer og følger graffitiens streger. En gang i mellem stivner de som grønærter fanget i nykogt gelé. Men snart er de ude i springvandets cirkler, danser mellem vandstrålerne i yderste og inderste strålecirkel.

En slags stiliseret tranedans. Elegant er det.

Snart bevæger dansetruppen sig hen til de firkantede kuber, hvor du kan gå indenfor og høre om arkitektur, filosofi og se billedkunst og installation. Tyst følger vi efter og ser dem sno sig om de firkantede kasser.

Efterligne de malede cirkelanvisninger, hvad angår bevægelse, og følge efter hinanden rundt om hjørnerne. Nogle stålrammer bliver delt ud og en kommentar – sikkert fra astrofysiker Tina Ibsen fortæller os:

- Det jeg består af, er noget, der kommer ude fra universet.

Big Bang og hvordan det endte med at blive en del af mig, er på programmet. Og imens samler danserne rammerne til forskellige figurer ude på plænen.

Videre fortsætter det oppe på scenen hvor Tue Track’s musik nu også sætter lydfarve på danseriet. Dyster og samtidig violinsyngende tidløs, mens danserne veksler mellem smidig og pludselig stivnet kropsudfoldelse. Bratte mekaniske bevægelser. Ligesom pipfuglen, der kommer ud af et schweizisk kukur.

Fire forskellige små danseoptrin får vi lov at opleve

Filosof Tor Nørtranders er en af forestillingens belæste klogehoveder og lægger op til og kommenterer nummer to – på engelsk i belæring om, hvordan interessen for medmennesket bliver alvorligt skadet, når det underliggende budskab i vor kontakt hele tiden er – ”we want your money”.

Lyt godt efter hvad klogehovederne siger, for det giver et par bud på, hvad danserne bagefter prøver at illustrere med bevægelse.

Her danser de med og mod hinanden, hjælper hinanden, eller kigger hjælpeløst eller fortabt på, når et par finder sammen i en form for harmoni. Smidigt med stiliserede Michael Jackson-moves og nogle gange halsbrækkende a la hiphoppens breakdance.

Byens rum og arkitekturens muligheder for at give os og vores krop mulighed for udfoldelse er også til debat. De før omtale stålrammer bliver loddet og svejset sammen.

Kan vi – altså danserne – være inde i dem. Leve i dem, bevæge sig frit og tilpas, eller hæmmer de den menneskelige udfoldelse?

På den måde er dansen hele tiden helt konkret nærværende og til stede foran ens øjne og samtidig bliver den tilføjet et filosofisk lag af undren og higen efter bedre frirum for mennesket.

En understregning af at skal vi overleve, må vi også lære at respektere biologiens love og naturen.

Det hele bliver udført med gnidningsløst flow og vital energi og er bare sindssygt smukt i al sin synkrone samklang.

Det er ikke svært at forstå, at fristaden Christiania har hyret bl.a. danser Steen Koerners ensemble til at festligholde deres 50 års jubilæum til september.

35 minutter, som du ikke sådan lige glemmer.

Foto: Allan Toft

Læs interview med Steen Koerner her