Drømmefabrikken står der på siden af den lange bus holdende i Jernbanegade, og det er netop det, bussen er. Bussen skal fra lørdag 6. maj og en måneds tid frem danne ramme om forestillingen af samme navn, der fortæller historien om Kommunistisk Forbund i Aalborg.
Og føre os tilbage i tid … Med plads til 67 publikummer.
Til dengang en gruppe handlingsorienterede socialister ville omstyrte og forvandle det bestående samfund. En udbrydergruppe fra Venstresocialisterne som i årene 1973- 1980 satte deres præg på ikke alene Aalborg, men også København, Odense og Aarhus. Med husbesættelser, ulovlige strejker og den første arbejdsløshedsmarch i 1979, som gik fra Aalborg til København.
Bussen er proppet, og ombord er de garbardine-jakkeklædte skuespillere Thomas Kristian Bek (Flemming) og Marcus Gad Johansen (Teis), der iført gule bøllehatte er vores turguider tilbage til dengang i 70-erne, hvor Aalborg stadig var en rigtig arbejder- og industriby med værftet, Eternitten og Spritten.
Først får vi en lille opvarmende peptalk – en scene fra stykket.
- Vi kan vel blive enige om, at alle børn har lige ret til skole og uddannelse?
- Hørt, hørt lyder det enstemmigt fra bussen
Vi buspassager bliver afkrævet vores mening om diverse aktuelle politiske spørgsmål, mens vi kører med kurs mod Medborgerhuset.
Men snart skilles vandene, og svartonen bliver mere uforsonlig. Der bliver langt mellem ja’erne. Så til udsagnet ”Lars Løkke Rasmussen er en dygtig politiker ?” – lyder svaret ”slesk politiker”.
Med i bussen er også de tidligere medlemmer af Kommunistisk Forbund, Leif Müller og Henning Olsen, som sammen med de professionelle skal levendegøre den tid. Samt stykkets instruktør, teaterdirektør Hans Henriksen, scenograf Nicolaj Spangaa, chefdramaturg Jens Christian Lauenstein Led samt diverse museumsfolk fra Aalborg Historiske Museum.
- Det bliver ikke bare en retrospektiv forestilling – der slavisk fortæller om tiden dengang fra A til Z. Vi går typisk for de KF’ere, der er med i forestilling, i clinch med nutidens politiske problemer, siger instruktør Hans Henriksen.
Han har været glad for samarbejdet med Leif og Henning – ”du kan mærke, at de er vant til at arbejde kollektivt, sådan som de gjorde i Kommunistisk Forbund”, og han er også tryg ved at have dem med som statister.
- De er naturlige på scenen – du har fornemmelsen af, at de har gjort det her før, siger Henriksen.
Oprindeligt var det tanken, at stykket skulle være opført på teatrets lille scene, men scenograf Spangaa kom på ideen med at koble byen, Aalborg og stederne sammen, så stykket bliver spillet, mens bussen kører.
Og så stopper den selvfølgelig undervejs – på værftet, på Eternitten og sandelig også på Sygehus Syd. Her står publikum ud og på den måde skifter scener mellem ude og inde i drømmefabriksbussen.
Du kan være sikker på at møde både Leif Müller og Henning Olsen på bænken, når drømmebussen gør holdt ved det, som er tilbage af det nu lukkede Aalborg Værft. Her har de begge to arbejdet, og Müller blev såmænd ramt af ”berufsverbot”, fordi han havde været lige lovlig fagpolitisk strejkeaktiv. Men han fik såmænd job igen, en dag han henvendte sig i porten efter at have arbejdet andetsteds i nogle år
- Det var jo før al den it-registrering, som vi kender det i dag. Så da jeg fortalte, at jeg var uddannet skibsbygger fra Frederikshavn og hed Møller til efternavn, fik jeg at vide, at jeg kunne møde på andet skift dagen efter, griner Leif Müller.
Siden KF blev opløst i 1980, har han ikke arbejdet decideret partipolitisk, men været aktiv som tillidsmand på diverse arbejdspladser og i fagbevægelsen.
- Jeg mødte en bekendt, da jeg var til ishockey, og han havde hørt, at jeg skulle spille med i et stykke på Aalborg Teater. Og det måtte jeg jo indrømme og så lød det:
- Du skal vel bare spille dig selv. Det har du da ikke svært ved!
Kommunistisk forbund havde også klare holdninger til bolig- og byudvikling, og det alt for tætte højhusbyggeri, som i dag præger Aalborgs havnefront er præcis det ”Lille Manhatten”, som de socialistiske aktivister dengang advarede imod.
- Og den der bro hen over Egholm, det sidste grønne åndehul vi efterhånden har. Den 3. Limfjordsforbindelse – det er da galmandsværk, lyder det fra Leif Müller.
”Drømmefabrikken” tager ikke bare form af et teaterstykke. Til efteråret udkommer den som bog på forlaget Lindhardt & Ringhof, som et resultat af den langvarige research som journalisterne Reimer Bo Christesen og Lars Mandal har foretaget.
Det var dem, som i efteråret 2020 henvendte sig til Aalborg Teater og gjorde dem interesseret i at forvandle deres kæmpemæssige materiale til en forestilling. Og teatret takkede ja, og nu er stykket snart klar til at komme på bustur.
Samtidig har Aalborg Historiske Museum koblet sig på, og i dag åbner en lille containerudstilling ved Medborgerhuset om Kommunistisk Forbund. Her står en container med video, bøger, plakater, foto og andet godt fra dengang.
Og så flytter udstillingen videre til Vejgaard Bymidte – 15. maj – 28. maj, og endelig Aalborg Havn, Utzonparken, 29. maj – 11. juni. Daglig åbent fra klokken 8 – 21.
Om Kommunistisk Forbund. Om handlingsorienteret aktivisme byggende på Karl Marx. En utopi og en kompasretning, der ville kæmpe for alles frie udviklingsmuligheder, med lige goder for alle og ikke blot for et lille mindretal.
Foto: Lars Mørch
- Drømmefabrikken spiller i bussen fra 6. maj – 10. juni, med mødested ved Aalborg Teater, hvor bussen også returnerer.
Henning Olesen, tidligere KF'er.
John Mogensens "Der er noget galt i Danmark" har fået nye vers.
Et kig ind i udstillingscontaineren.