Shakespeare i latterstorm

Teater -”Shakespeares samlede værker”

Det er en rent ud forrygende og lattervækkende – nej, lårklaskende morsom, især i anden akt, gennemgang af den store britiske skuespilforfatter William Shakespeares værk, som Himmerlands Teater nu præsenterer.

Et elementært kendskab til bardens samlede værker skader ikke, men hvem kender ikke ”Romeo og Julie” og ”Hamlet”? Men ellers går det også uden, hvis du ikke kender forskel på Anders And og Shakespeare.

For scenen er sat ganske nøgent og enkelt med Bardens-trup i form af Kirstine Hedrup, Sune Abel og Ronny Sterlø, iført hvide undertrøjer, gamacher, sneakers og knæbeskyttere og i den grad veloplagte til at kaste sig ud i både fysisk krævende, men også rytmisk raffinerede løjer.

Det er kropsteater, men på sidelinjen har vi også scenemedarbejder Mads siddende og han bidrager med lakoniske indskud, affyret med stenansigt. Men allervigtigst sørger han for et enkelt, men effektivt rytmisk akkompagnement med f.eks. kokosskaller, strengeinstrument eller trommen på plasticspand.

Det er teater som balancerer på slap linje eller rettere en velsleben knivsæg, som den veksler mellem falden på halen komik og direkte henvendelser til publikum – ”skal du noget i aften?” – mens skuespillerne elegant skifter mellem overkvikke bemærkninger og teaterstykkernes rimede og ganske seriøse linjer.

Det giver forestillingen et uventet schwung og vingefang, når lavkomikken tager livtag med Shakespeares udødelige teaterreplikker.

Vi får også en hurtig indføring i Shakespeares litterære produktion og liv. Den sidste fremført af Sune Abel, der i skyndingen har fået mikset kortene, og desværre kommer til at blande Hitlers biografi med skuespilforfatterens.

Det er svært at fremhæve én ud af de tre skuespillere. Alle er de i konstant bevægelse og skifter kostumer, paryk og rekvisitter i et tempo, der får vort landshold i smidigt angreb med Joakim Mæhle som spydspids til at virke som slowmotion.

Førnævnte Sune er med sin solide kropsfylde urkomisk i kvinderoller og sin utidige brækkekvalme. Kirstine Hedrup gør det lige så fornemt, altid med glimt i øjet både som klog Shakespeare-forsker og ikke mindst i Hamlet-rollen, mens Ronny Sterlø på imponerende vis kan skifte mellem at være bralrende kårdesvinger og ydmyg amme.

Der er fuldt tryk på trykkedlen, og blandt de lattervækkende højdepunkter kan vi nævne ”Troilus og Cressida” forvandlet til romersk tv-køkken eller ”Macbeth", som er ved at drukne i mac-ord – alle ord får simpelthen sat et Mac foran. Eller hvad med ”Othello” serveret som rap?

Efter pausen bliver der gået til stålet i ”Hamlet”, så grinet trak som en latterstorm gennem rækkerne. For hvem havde nu forestillet sig, at det skræmmende spøgelse, som i et åndesyn skildrer drabet på Hamlets far, kan tage form af en - sok!

Eller at Hamlet midt i en monolog, i form af en hikstende og ulykkelig Kirstine – blot kaldet Stine undervejs – bryder sammen. Knust over hvad Brexit har gjort ved hendes julegaveindkøb på nettet.

Det er teaterløjer med fynd og klem, men grinet får også kontrast af de fint spundne ”originale” linjer fra Shakespeares udødelige scenekunst. Hans formidable evne til at problematisere og anskueliggøre eksistentielle livsproblemer for os mennesker. Også i dag.

På den måde får morskaben hele tiden farve af og modspil fra stykkernes ganske seriøse og vedkommende budskab.

Og det er slet ikke så ringe. At kunne trække grinet frem og samtidig holde fast i stykkernes alvor. Det ville sikkert have passet den drevne teaterkunstner Shakespeare at se sine skuespil kastet op i luften på denne farverige måde. Han havde det jo som bekendt bedst i grænselandet mellem genrerne, hvor både tragedie og komik får plads.

Så derfor - et firkløver sat sammen af fire blankpudsede stjerner til forestillingen her.

Og se så at komme afsted til et par grinagtige timer med gode gamle Rystespyd – (Du ved: shake=ryste, spear=spyd).

Vil du have et nyhedsbrev? Så tilmeld dig på: brev@kulturen.nu

For god ordens skyld: Der kommer kun ét nyhedsbrev om ugen. Ingen spam herfra.