Flotte sange og fine replikker

MUSICAL: "Oh happy day"

Selv om dette er en fin, underholdende, sjov og virkelig vel-sunget musical, så lad mig lige starte med at være en sur gammel mand:

Slutsangen er naturligvis den klassiske gospel-sang "Oh happy day". Da den bliver sunget rejser hele salen sig op. Mange synger med. Jeg er helt på det rene med, at gospel er noget, der rykker. Men vi ender med mindst én million smittede med covid-19 alene her i februar. Derfor: Sæt jer ned for fanden!

Der er måske mange, der blev smittet denne onsdag aften i AKKC.

Men det ændrer ikke ved, at det var en rigtig fin forestilling med masser af kendt musik, masser af sjove replikker og masser af dygtige skuespillere og sangere.

Ja masser: Der var 10 optrædende på scenen plus yderligere tre musikere. Og godt teater bliver ofte endnu bedre af mange medvirkende. Især når der skal synges i kor. Jo flere stemmer des bedre.

For lige som at sætte trumf på, var der vel et halvt hundrede publikummer, der rejste sig under den afsluttende hymne og gik ned foran scenen for at synge med. Altså vel at mærke sangere, der i forvejen var inviteret til at tage del i løjerne.

Den slags er i orden. Det er jo indstuderet.

Det er den gamle film-musical "Oh happy day", der nu er gået live. Filmen er 18 år gammel, så de fleste har sikkert glemt den, men man skal bestemt heller ikke kende filmen, for at følge med.

Der er naturligvis mange fortællemæssige udfordringer ved at plante en film om til musical. Men disse helt naturlige  overgange, som er nemme at lave på film og svære på en scene lykkes overdådigt. Jovist er der steder, hvor man skal have masser af tolerance med for at købe disse overgange. Men det er stort set alt sammen tacklet rigtigt godt og troværdigt.

Hertil hjælper også en ganske, ganske fin scenografi. Sisse Gerd Jørgensen står bag den. Den består af tre store kamre, som åbnes og lukkes på skift - eller samtidige. Væggene kan flyttede frem og tilbage. Det giver kort sagt et væld af muligheder, og det muliggøre at lave nogle virkeligt elegante sceneskift.

Stykket handler om veninderne Hannah (Marie Mondrup) og Grethe (Ulla Vejby). De synger i kirkekor i den lokale landsbykirke. En dag oplever de en gospelkoncert, og de bliver øjeblikket blæst omkuld af koncertens energi, glæde og smittende engagement.

Lige der er de solgt. De omdanner derfor kirkekoret til et gospelkor. Det sker naturligvis ikke uden forhindringer, og deres mænd derhjemme bakker dem ikke voldsomt op. I hvert fald ikke direkte.

Når forestillingen fungerer så fint, så skyldes det naturligvis de gode stemmer. Skuespillerne synger virkeligt godt, og jeg er forundret over, at komikeren/skuespilleren Troels Malling har så flot en sangstemme. Men det har Marie Mondrup altså også. Nåja: Jeg kunne nævne mange flere navne lige her.

Ulla Vejby kender vi jo fra "Badehotellet", og det komiske talent, hun viser der, bærer hun flot ind i denne forestilling. De mange grin i "Oh happy day" er i høj grad bygget op over hende og hendes fanden-i-voldske figur.

Mange gamle, kendte sange får her et nyt arrangement. Jeg har det ofte sådan, at jeg bliver lidt muggen, når man laver nye versioner af gamle sange. Laver om på arrangementet, laver om op melodien eller ændrer opbygningen. Her gør de det i et væk. Men du godeste hvor de slipper godt fra det. Fornemt.

På bundlinjen står, at "Oh happy day" er to gange én times flot sang, fin timing, masser af kendte melodier og stærke skuespilpræstationer. Det er en forestilling, der sætter humøret i vejret. Men det er altså ikke noget, man skal gå hjem og spekulere over. For det er blot uforpligtende underholdning.