Stærke, elskelige og sårede

Teater - ”Lønstrup Ladies”

Det nyskrevne premierestykke ”Lønstrup Ladies” kombinerer lokalhistorie, konflikten mellem forrige århundredes fiskersamfund og de velbjergede sommergæster, men et tilbageblik over kvindeliv i et helt århundrede.

Med klare kvindepolitiske pointer, når familiesammenhold, kvindesolidaritet, personlige ambitioner, livskriser, forelskelse og kærlighedsforlis bliver skildret gennem en række tilbageskuende nedslag.

Men vi begynder i vore dage, hvor den unge filminstruktør Liv (Nanna Skaarup Voss) er kommet til Ruths begravelse. Ruth (Anna ur Konoy) boede i mange år sammen med Grethe (Maria Mondrup) side om side i et lille dobbelthus.

De havde kendt hinanden fra de var børn, hvor den forsigtige og generte Grethe som velhaverbarn besøgte byen om sommeren, mens Ruth, den livsglade og oprørske, voksede op i en fattig fiskerfamilie.

Liv er selv i en livskrise, hendes amerikanske William har svigtet hende, forstår vi på den envejssamtale, hun indtaler på hans mobil.

Men så dukker den lokale Finn (Peter Gilsfort) op med håndbajer og tilbyder sin hjælp. Liv har nemlig arvet Ruths hus, og nu får vi smidigt præsenteret galleriet af kvinder, vi skal følge de næste små to og en halv time.

Bedstemor Thyra (Hanne Laursen) og hendes viser det sig adopterede Agnes (Lone Rødbroe) og Grethes skrækkelige dragemor Ingeborg (Charlotte Bøving).

Scenografien er både enkel og iderig. Med Lønstrup Bios karakteristiske skilt, neonskilt fra Chicago eller strandsand til badescenen. Den store trækonstruktion i baggrunden kan både være badebro, hoteltrappe i Chicago, solnedgangsudsigt eller lejder til Amerikabåden, og på scenen foran skifter vi hurtigt mellem 1918, 1970,1980 og 2000, mens vi i tidsnedslag følger kvindeskæbnerne.

Som Liv i form af en tvivlrådig usikker Nanna Skaarup Voss, svingende mellem fuck dig og undskyld, dokumenterer med sit videokamera – kaldet voodookamera af Ruth.

Ruth bliver spillet ukueligt, livligt af Anna ur Konoy – hun repræsenter den frigjorte, det 20-århundreds oprørske kvinde, der frejdigt proklamerer, at det vigtigste for en kvinde er ”en flot skikkelse, humoristisk sans og fast ejendom”.

Mens Grethe - i begyndelsen kropsligt forkrampet, evigt undskyldende, totalt undertrykt af sin varanmor til Ingeborg - bliver spillet af Maria Mondrup, der efterhånden som tiden skrider fremad også i sit skuespil forvandler sig til cigarrygende, bestemt madame.

Det er godt skuespil, og et kvindepolitisk elegant manuskript, vi her ser blive foldet ud.

Første akt kan virke en kende slæbende og sine steder forvirrende. Det ganske omfangsrige persongalleri skal på plads, men så skal vi da love for, at der kommer anderledes fart og sammenhæng over de indbyrdes forbundne kvindeskæbner i anden akt.

Ruth emigreret til USA og lever livet i Chicago, Grethe rejser til Wien, og tilsyneladende er stykkets kvindeheltinder,nu endelig på vej til at leve et selvstændigt frigjort liv.

Men nej – uønsket graviditet, den klamme musikprofessor – indladende og beregnende spillet af Peter Gilsfort – og andre møgsvin til mænd, som udnytter dem kommer hele tiden i vejen. Men bliver også overvundet eller rettere sat på plads.

- Han får Hitler til at ligne en pussykat, udbryder Ruth meget passende i sin karakteristik af mandekønnet.

Balancen mellem alvor og befriende lavkomiske one-liners fungerer fint, især i anden akt, og det er også her at Lone Rødbroe spiller sig selv helt op under den stjerneblinkende himmel over Lønstrup, da hun i sin Agnes-monolog prøver at blive forsonet med sin ”rigtige” mor.

Det er knuselskelige kvindeskæbner, vi her får præsenteret. Forfærdelige, underkuede eller underkuende, oprørske, betænksomme, tvivlende på egne kræfter, men altid på vej videre i livet.

Også i kraft af deres kvindesammenhold. - Ingen kommer uskadt gennem livet, lyder det et sted. Ganske formanende til den tvivlrådige Liv. Men kvinderne her overlever det, og på den måde trækker stykket også tråde helt op til vore dage.

Med #MeToo og samtykkelov, men også tilbagerulningen af f.eks. retten til abort i USA. Kvindetidsbilledet i ”Lønstrup Ladies” har både bid og aktualitet, og bør ses for dets klare kvindepolitiske budskab. Ganske fint sat ind i badebyen og fiskersamfundet Lønstrups lokalhistorie.

Et væsentligt stykke dramatik med bud til vor tid i sine tilbageskuende nedslag i levet kvindeliv.

Foto: Mingo Photo