Hvem er jeg?

TEATER: "Livstidsgæsterne"

Nyskrevet absurd teater er en sjældenhed på de danske scener. For absurd teater er en svær genre. Først og fremmest skal det være hylende morsomt, for at det fungerer. Det skal tillige indeholde masser af overrumplende sætninger. Det skal skifte hele tiden mellem forskellige tider, steder, mennesker og stemninger. Det skal konstant gøre dig usikker på, hvad der sker foran øjnene af dig. Og så skal det undeholde.

Nu har en af Danmarks bedste teaterforfattere, Line Knutzon, forsøgt sig med genren. Og hun lander på benene. Hun lander i den grad på benene. Men det kan man vel også kun forvente, når det er sådan en kapacitet, der kaster sig over genren.

Men først skal du, kære læser, lige tænke lidt over, hvem du er. For er du altid én og samme person? Nej vel. Nogle gange er du sjov. Nogle gange er du aggressiv. Du irriterende. Du er skræmmende. Du er følsom og omsorgsfuld. Du er fjollet og utilregnelig. Vi har alle masser af sider af os selv.

Om det handler denne forestilling. Jeg har næsten lyst til at kalde den en monolog, for der er kun én person på scenen. Men han/hun spilles af seks skuespillere samtidig.

Derved opstår magien, og derved opstår en fortryllende humor.

For konstant er vores person i konflikt med sig selv. Og hele tiden byder de seks forskellige personlighedsdele ind med bud på, hvordan situationerne skal tackles. Lad mig bare afsløre: Der er ikke enighed.

Grundlæggende er det jo noget, vi alle kender. At vi vejer argumenterne for og imod en beslutning. At vi overvejer, hvad vi skal sige i en samtale. Her det i stedet seks forskellige skuespiller i seks forskellige sindsstemninger, der gør arbejdet for os.

Det gør de til gengæld virtuost. For en forestilling som denne skal spilles tæt. Der er ikke plads til blot ét sekunds slinger i valsen, når en anden sindsstemning tager over. Det samme gælder, når de fyres et jagtgevær af hen over hovedet på de andre på scenen. Det kræver timing.

På scenen finder vi også en stribe skuespillere, der for længst har bevist, at de har komisk talent. I rollen som den indre revisor ser vi Niels Ellegaard. Han er iklædt det mindst maskuline klædebon, der findes: Mavetasken. Her har han sedler, planer og andet godt. Han noterer ned og er ordstyrer. Han følger konstant dagsordenen for alle beslutninger. Han er rædsomt irriterende - og jeg håber, at han kun fylder ganske lidt i mit indre. Men Ellegaard er forrygende i rollen. Maria Rossing er også altid en fryd. Ena Spottag spiller den indre aggression, så vi dels bliver bange og dels fryder os over hendes upolerede råhed.

Den tyske skuespiller Xenia Noetzelmann, er den lidt kedelige karakter, der skal holde det intellektuelle niveau højt. Så højt at vi næsten falder i søvn, når hun fortæller om alletiders kinesiske roman. Anders Budde og Tryggvi Sæberg Björnsson er de to sprælske figurer, der blandt andet laver nogle kropslige trin og figurer, som er tæt på det umulige.

Det er ganske enkelt seks kapaciteter, der fører os gennem halvanden time i selskab med en splittet person.

Er han/hun mere splittet end du og jeg, kære læser?

Præcis det er det fine ved stykket. For vi kan jo genkende alle seks karaktere hos os selv. I større eller mindre doser. På forskellige tidspunkter. Men der er altså meget genkendelse deri. Selv om stykket er absurd.

Og 1000 tak for det splitsekund, da vores person(er) åbner for e-boks for første gang i lang tid! Hold nu op hvor det var sjovt.

I starten ser vi et scenerum med en gigantisk dør og nogle stole. Som forestillingen skrider frem ser vi den samme scenografi i en lidt mindre udgave bagved. Og konstant afsløres der flere og flere lag af scenografien. Så tusind tak til Karin Gille for den scenografiske oplevelse.

Her kan jeg lige indskyde, at jeg faktisk i løbet af den seneste uge har oplevet muligvis de tre bedste scenografier til dato i år. Jeg var betaget af den flotte scenografi til Hjørring Revyen, og jeg var fuldstændig bjergtaget af scenografien til "Dekalog" på Teater Nordkraft.

Men kom endelig afsted og se dette. Se dig selv på scenen. Se dine dilemma. Og få en ordentlig omgang latter med oven i hatten.