Skip to main content
stream/teateranmeldelse

Livet - fragmenter af en brugsanvisning

STREAMET TEATER: "Livet"

Hvad er livet? Altså ud over en streamet teaterforestilling på Aalborg Teater om en boligblok i Magisterparken i Aalborg.

Jo flere du spørger, des flere svar får du på, hvad livet er.

Livet i denne forestilling er det liv, der leves i fem lejligheder i højhuset i Magisterparken. Et højhus der har stået der næsten altid. Et højhus der kan ses fra mange steder i Aalborg.

Og livet er de beretninger, som beboerne fortæller. Det er nogle meget forskellige skæbner, og det er ikke ligefrem jetsettere, vi møder her. Det er mennesker, for hvem livet godt kan være lidt svært. Men svær på mange forskellige måder. Ikke nødvendigvis hårdt og træls. Men hårdt og spændende.

Nogle har arbejdet hårdt i mange år og haft et fint liv. Nogle har levet lidt mere på kanten og har altid prioriteret en smøg og en bajer højt. For det er jo også et kit, der binder livet sammen.

Der er også typografen, der har samlet minder fra et langt arbej...