Hashkager og faneflugt

STREAMET TEATER: "Jeg har skudt mig selv for sidste gang" #2

I denne finurlige og virtuose leg med alle verdens teaterforestilling på en gang, går det igen galt. For to uger siden så vi første afsnit. Det sluttede med, at Kvinden fra Peter Handkes "Skønne dage..." skød Werther fra Goethes "Den unge Werthers lidelser".

Hvem havde lige set det komme?

Nu er Kvinden på flugt. På flugt fra sit mord på Werther. Eller rettere på flugt fra sit vådeskud.

Hun opsøger Tine fra Herman Bangs drama af samme navn. Hun skal tage med hende på flugten.

Det vil Tine ikke, for hun elsker jo Berg. Hun ender med at begå selvmord på grund af Berg.

Aften efter aften...

Karakterernes oprør

Det er i det hele taget noget rod med alle disse mennesker, der skal dø på grund af kærlighed, og det bliver bestemt ikke bedre her.

For nu begår karaktererne oprør. Oprør mod deres forfattere, som jo vil have dem til at dø hver aften i en teatersal.

- Hvem bestemmer vores skæbne, gjalder kampråbet. Og så er oprøret i gang.

Først stikker Tine og Kvinden af. Og efter yderligere et kvarters spilletid stikker også Berg (fra "Tine") og Ejlert Løvborg (fra "Hedda Gabler") af.

Med andre ord: Faneflugten er en realitet. Rollerne stikker af fra deres respektive stykker. De vil leve selv. "Vores fortællinger er forældede" råber de. Og skrider...

Det med hashkagerne

Hvad har det med hashkager at gøre, tænker du sikkert kære læser. For jeg teasede jo med hashkager i overskriften. Men den er god nok. Der er masser af hashkager lige her. Tine har nemlig bagt hashkager. Det har hun gjort for at holde på Berg.

Berg er gift med Marie og elsker hende, men holder af at få et slag sex med sin purunge tjenestepige Tine, som til gengæld elsker ham til døden.

Med sig på flugten har de nu hashkager og en revolver.

Og 7. april får vi svaret på, hvad der skal ske med rollerne, med hashkagerne og med revolveren, når Aalborg Teater sender sidste afsnit af denne trilogi.

Rytme og nerve

Jeg glæder mig allerede. For det er en vanvittig underholdende leg, dette her.

Skuespillerne får manuskriptet dagen før, og prøveforløbet er skåret ned til én dag.

Det giver spillet en hel egen rytme og nerve. Det kan godt ske, at skuespillerne på scenen iblandt lige må kigge op på skærmen for at læse, hvad de skal sige. Men man kan mærke, at dette er umiddelbar teater, der ikke er finpudset. Og det er faktisk ret fedt.

Men legen med mediet er nu også ganske underholdende. For hele tiden ændrer billedet sig. Skuespillerne er på skift både deres roller og rollernes rebeller. Det oprør er sjovt.

Tidsaldre springer rundt i den rodede scenografi, hvor er der rekvisitter fra alle tider. Også det er sjovt.

Fabelagtige Camilla Gjelstrup

Der er fire medvirkende i løbet af forestillingens 32 minutter. Camilla Gjelstrup spiller Kvinden, og selv om dette blot er stream og ikke rigtigt teater, så får hun virkelig kastet sig gennem alle de virtuelle hjælpemidler og direkte ind på skærmen hjemme i stuen hos os tilskuere, så vi kan mærke hende.

Line Nørholt spiller Tine, og da vi så hende streamet for halvanden måned siden i "Tine" kunne man knapt mærke hende, og man kunne knap se hende derhjemme. Nu kommer hun ind i vores stuer for alvor.

Thomas Kristian Bek spiller Berg i "Tine". Også han bliver altså noget mere nuanceret lige her. For her afsløres han som en gemen trussetyv, der kun tænker på sin egen tilfredsstillelse.

Og endelig er der Markus Gad Johansen, som kommer frisk ind fra "Hedda Gabler" i en noget mindre rolle.

Undervejs har publikum to gange fået lov at stemme om, hvilken retning forestillingen skal udvikle sig i. Jamen det er da også sjovt.

I alt var godt 450, da vi var flest, der så med. Og ved forestillingens sidste afstemning om, hvad vej handlingen skal tage, var der 293, der stemte. Det giver en stemmeprocent på 70. Så jo: Vi leger med derude ved vores skærme. For det er en sjov leg. 

Regn med mig også næste gang. Jeg vil have det hele med. Og det er jo ganske gratis.