Magt, sex og selvmord

Vendsyssel Teaters premiereforestilling ”Frøken Julie", skrevet i 1888 af August Strindberg, var så vovet, at den svenske forfatter ikke kunne få det opført i hjemlandet.

Han måtte låne nogle lokaler i København for at få premiere på stykket. 14. marts 1889 i Studentersamfundet ved en lukket forestilling. Den kvindelige hovedrolle, Frøken Julie, blev spillet af hans kone, Siri von Essen, mens stykkets to andre personer, tjeneren Jean og kokkepigen Kristin blev spillet af danskere.

Vendsyssels Teaters udgave af det i sin samtid skandaleombruste stykke har forsinket premiere i morgen, 8. maj. Nyinstrueret af Christoffer Berdal, som p.t. er på gæstevisit i landsdelen for at få det sidste pudset af inden premieren.

- Opgaven var at spille teksten, sådan som Strindberg har skrevet den. Selvom den er over 130 år gammel rammer den også ned i vor tid. Peger på nogle problematikker vi ubevidst stadig arbejder med som mennesker, siger instruktør Christoffer Berdal.

Stykkets omdrejningspunkt er et samleje. Handlingen finder sted sankthansaften i køkkenet på et svensk gods. Mens greven er i byen, blander hans datter Julie (Maria Cordsen) sig i tjenestefolkenes sommerfest. Hun lægger an på tjeneren Jean (Albert Stein Ankerstjerne) i køkkenet, selv om hun godt ved, at han egentlig er uofficielt forlovet.

Nemlig til kokkepigen Kristin (Linnea Voss), som falder i søvn og ikke bemærker tilnærmelserne. Mens hun småsover, begynder Julie og Jean at drikke sammen og ender med at dyrke sex. Efter syndefaldet vil de flygte, men har ikke modet til det.  Stykket ender med, at Julie begår selvmord.

Virkeligt krævende for skuespillerne

Strindbergs koncentrerede stykke er fast på teaterrepertoiret verden over. Hvilket sikkert også skyldes, at du rent udstyrsmæssigt kun behøver et køkken med bord og stole plus tre personer for at sætte det op.

- Det kræver virkelig meget af skuespillerne, men det er en dejlig udfordring. Det hele er enormt nøgent, men vi fik fat i noget. Hvad kan vi bruge den her tekst til i vor egen samtid?, siger instruktøren.

Stykket handler både om magt og om kvindefrigørelse. Magtspillet mellem mand og kvinde og mellem herskab og tjenestefolk. I begyndelsen har Julie, tilsyneladende frigjort i forhold til mænd, magt over Jean, men mod slutningen er rollerne byttet om.

En svensk skribents svinske, modbydelige produkt

- På en måde er der tale om en firkant i spillet mellem de to, hvor Julie er den stærke i kraft af sin status som grevens datter, adelig, men svag som kvinde, mens Jean er lavstatus klassemæssigt som tjener, men stærk som mand.

På den måde handler stykket om både køn, kvindefrigørelse og klassekamp beskrevet gennem magtforholdet mellem de to. Instruktøren Berdal har ladet stykke tidsfæste omkring 1920, hvor det ikke var tilladt hverken at gå i seng med tjenestefolkene eller have sex før ægteskabet.

Uden de historiske briller kan det i dag være svært at forstå det fatale i, at en overklassepige går i seng med en tjener.

Men reelt blev stykket i mange år ikke betragtet som egnet til opførsel. I 1890’erne blev det opført i Paris, men først 1905 i Sverige. I England var det forbudt til 1939, og i 1922 blev en tysk filmversion ”Fräulein Julie” forbudt af den danske censur med ordene ”en svensk skribents svinske, modbydelige produkt”.

- Vi kigger i stykket på magtstrukturer. Er vi kommet videre? Hvor meget er vi mennesker, og hvor meget er vi bestemt af vort køn - af hvad vi ubevidst er underlagt…

Skifter køn og roller

Dobbeltheden i stykket bliver yderligere understreget af, at efter det fatale samleje bytter Julie og Jean rent faktisk roller i stykket. Så Julie udover mandekostume også får Jeans replikker, og Jean kvindeklædt får Julies.

- Det giver teksten en spændende dobbelthed, når Jean pludselig tænker og siger kvindelige ting.

- Når publikum forlader teatret, skulle de gerne gå med noget at tænke over. Hvad vil det sige at være menneske, henholdsvis kvinde og mand i vore dage. Hvad er det for nogle magtstrukturer, klasse og køn, vi er underlagt og hvad gør de ved os i dag?

- Det er jo stadig sådan i dag, at er en mand seksuelt aktiv med mange forhold - så er han rigtig mand. Mens en kvinde, der gør det samme, bliver betragtet som billig.

Foto: Tao Lytzen