Midt i en parforholdskrise

Tæt på teater - ”Et dukkehjem”

Snart forlader vi virkeligheden og går ind i en ny virkelighed.

Vi – en flok teaterhungrende – står på fortovet udenfor i forårssolen på Anders Borks Vej og venter på at blive lukke ind i en lejlighed. Forventningsfulde og spændte – for hvad venter der os?

De fleste af os kender vist handlingen. Sådan i grundtræk. I norske Ibsens klassiker med hende der Nora, som tilsyneladende lever lykkeligt med sin Helmer.

Men under parforholdets lykke lurer hemmeligheder og løgne, og Nora ender med at forlade hjem, Helmer og sine børn.

Dette klassiske stykke danner rammen om det improviserede teater, helt tæt på, som vi snart skal opleve.

Så ankommer stykkets tre skuespillere på cykel. Ligesom os har de aldrig ført været inde i stykkets lejlighed, og vi bliver bedt om slukke mobilen, sætte skoene og hænge vores jakker pænt op.

Sådan som ordentlige gæster gør, når de er på besøg. Men ellers aner vi ikke, hvad der venter os.

Deres anmelder er denne aften uden blok og har lovet ikke at afsløre detaljer om handlingen eller det, der sker under forestillingen. Hvad bliver det mon muligt at dele i ord?

Så går vi op, og så går vi ind. Og her kommer så ufiltreret en række tanker:

Er det realistisk- kunne dette faktisk ske i et dansk hjem?

Svaret er JA! Hvorfor?

Det er tæt på, intimt og grænseoverskridende. Lattervækkende og overraskende.

Og pludselig, som når du vender en hånd ærligt og alvorligt, når helt ægte følelser åbner sig under dine fødder som en svimlende afgrund.

For vel er det morsomt, men det er også chancetagende på den helt dristige og uforudsigelige måde.

Jovist folder stykket sig ud som en ganske nærgående undersøgelse af parforholdet. Kærlighed og tilgivelse, og hvad skal der til for at holde parsomheden sammen.

Men du får så meget ekstra i tilgift.

Stykket foregår lige foran din næse. Spillet i virkelighed. En til en. Mens vi publikummer bevæger os rundt i et privat hjem.

Med bogreoler, kunst på væggen, sofa og spisebord. Alt det praktiske og hverdagsagtige genkendelige der danner et hjem. Som vi både kender og ikke kender.

Det tilføjer stykkets fiktion autencitet og styrke. For det vi ser og hører, foregår jo rent faktisk lige nu og her. Det kan der ikke være den mindste tvivl om, og derfor rammer det også desto dybere.

Ingen af de 12 opførelser, der er planlagte i aalborgensiske private hjem, bliver ens. Det er deres udsendte ikke i tvivl om.

Men samspillet mellem publikum, skuespillere og stykkets grundtemaer udsat for smidig og spontan improvisation vil ganske givet hver gang byde på overgivne grin og pludselig alvor.

Stykket leger hele tiden spontan tagfat med os og deler gavmildt ud af ægte liv. Følelser, omsorg og vores alle sammens besvær med nu ordentligt at omfavne det satans ene liv, vi er givet her på jord.

Læg hertil skuespillernes medbragte playliste, som pludselig kan anslå en tone og åbne et rum, der farver og folder enkeltscener ud. Understøtter replikkerne og skuespil.

Det er teater som balancerer på en nysleben knivsæg, men hele tiden holder os fanget.

Vildt eksperimenterende. Dristigt. Uforudsigeligt. Fremragende. Bevægende.

Foto: Martin Høyer Poulsen

Premiere, torsdag 24. april, Teater Nordkraft, Anders Borks Vej, Aalborg.