Hvasså noobs, kan I løsrive jer fra irl

TEATER: "E-Rasmus"

Det bedste ved denne forestilling er, at påfundet er så indlysende, at man må forundres over, at ingen har fundet på det noget før: Altså at overføre Erasmus Montanus til nutiden og gøre hovedpersonen til E-Rasmus - en meget dygtig gamer.

Ja gamer! Forstår du det ikke, noob?

Så er det fordi du - lige som denne anmelder - er alt for gammel til at forstå unge mennesker. Og især forstå deres sprog.

Det er måske også lidt svært for os ældre, for noob har faktisk flere betydninger. Det kan være en computermæssig amatør. Det kan være en person, der fører sig frem som klog uden at vide en skid. Altså tror jeg nok, for når det kommer til at forstå nutidig slang, så er jeg en noob. Et udtryk som E-Rasmus bruger i flæng. Hele tiden.

I dette teaterstykke kommer E-Rasmus hjem fra efterskolen. Han har lige vundet en turnering inden for e-sport. Derfor har den gode gamle Rasmus taget navneforandring til E-Rasmus.

Derhjemme møder han sin enfoldige mor Nille, Per Degn, kæresten Lisbet med mange flere. Og værst af alt: John fra PPR. Pædagogisk, psykologisk rådgivning.

Først er mor imponeret over den dygtige hjemvendte søn. Siden går det noget mere skævt. For ingen forstår jo den unge mand. Hverken lillebror Jakob, som kun går op i fodbold. Eller hans gamle klasselærer, Per. Hvad gør kloge folk så? De finder ud af, at han skal omvendes. Han skal blive Rasmus igen.

Lyder det bekendt? Jamen stykket her har også hentet inspiration i Holbergs 300 år gamle komedie, og det følger faktisk Holberg ganske tæt.

Jeg så stykket mandag eftermiddag med elever fra 5. og 6. klasse. De havde en fest, selv om de næppe har hørt om Holberg endsige "Erasmus Montanus" før.

Også her må man kippe med hatten. For det er altså flot at få det til at fungere over for såvel børn som voksne. Jeg vil gå så vidt som at sige, at vi voksne faktisk kan lære noget. At vi bliver lidt klogere på de begreber, ungerne kaster ud til højre og venstre.

Scenografien er imponerende. De "voksne" roller optræder i plastik-agtige kostumer og ligner noget fra en musik-video med Aqua for 25 år siden. E-Rasmus er iklædt noget mere moderne outfit med kæder og farver. Og med VR-briller. Altså sådan et sæt, man placerer foran øjnene, når man træder ind i det virtuelle univers. Ind i metaverset, som det hedder på nudansk.

Hver gang nogle af de medvirkende får disse VR-briller for øjnene, skifter lyset. Det bliver til gigantiske pixels. Og skuespillerne fortæller, hvad de ser. Det gør de særdeles overbevisende. Som publikummer kan man leve sig 100 procent ind i det, selv om man ikke ser det.

Stykket varer lige knap en time, og man er vældig godt underholdt. Skuespillerne er gode, men det er altså især idéen, der får dette stykke til at funkle. Som skrevet i indledningen: Hvorfor er der ikke nogen, der har fundet på dette noget før, for det er så indlysende?

Så hurra for Jens Svane Boutrup, som har skabet teksten. Det har han nemlig gjort både sjovt og elegant, og han kommer tillige ganske tæt på de unge sprog. Tror jeg nok. For hvor skal jeg i grunden vide det fra? Jeg kender det jo ikke...

Nåja: Der stod "irl" i overskriften. Hvis du er lige så gammel og dum som mig, skal du naturligvis have det oversat. Det betyder "In real life". Altså i virkeligheden. I modsætning til metaverset. Så velkommen til virkeligheden.