Handlingsorienteret busteater

Teater - ”Drømmefabrikken”

Bussen er proppet med teaterpublikum – vi skal på tur tilbage til dengang, hvor Aalborg endnu ikke havde sit universitet. Dengang fabrikker, foderstofsiloerne og kranerne lå tæt langs fjorden, og hvor byen tidlig morgen myldrede med hundredevis af blå kedeldragtklædte mænd, cyklende på vej til job på værftet, Eternitten, Spritten og Aalborg Portland.

- Lad os gøre det, lyder det fra de gabardine- og bøllehatbærende skuespillerguider, Flemming (Thomas Kristian Bek) og Teis (Marcus Gad Johansen), og en hylende fabriksfløjte signalerer afgang i bussen.

På tv-skærmen i bussen er der korte tv-klip og dokumentarfilm fra dengang i 70-erne og op til vore dage. Undervejs på vej mod det første stop her i det solrige majvejr bliver vi introduceret til Kommunistisk Forbund og deres handlingsorienterede aktivisme af vore guider.

En udbrydergruppe fra Venstresocialisterne som i årene 1973- 1980 satte deres præg på ikke alene Aalborg, men også København, Odense og Aarhus. Med husbesættelser, ulovlige strejker og den første arbejdsløshedsmarch i 1979, som gik fra Aalborg til København.

Du skal ikke have været mange minutter i bussen, før du finder ud af, at ”Der er noget galt i Danmark”, både dengang og nu, som John Mogensen synger i sangen, som vi i bussen også veloplagt synger med på.

Og så møder vi selvfølgelig undervejs også virkelighedens KF-ere i form af Leif Müller og Henning Olsen, der spiller sig selv og veloplagt, rapkæftede fortæller arbejderanekdoter og sætter den historiske ramme for busturen.

Hvordan Aalborg Værft i sin storhedstid, inden lukningen i 1988 beskæftigede 3500 mand, før udflagningen af skibsproduktionen til Østen. Hvordan slagteriaffaldet farvede Limfjorden rød, og udslippet fra Superfoss drev gult ind over byen.

Og hvordan værftsarbejderne organiseret i den antiautoritære gruppering KF kæmpede for at skabe forvandling gennem handling. Med ulovlige strejker, oprør fra gulvet og poetisk revolutionær energi.

Det er en tidsrejse tilbage til dengang, som mange sikkert ikke kender noget til i dag. Men det er ikke blot en nostalgisk rejse. Nej, stykket tager også livtag med dagens aktuelle problemer – med det tætte boligbyggeri uden chance for sol langs fjorden og motorvejsplanerne om, at den 3. Limfjordsforbindelse skal skære Egholm i to stykker.

Det er bestemt en bustur, som det er værd at bruge tid og energi på – måske især for os, der kender og husker Aalborgs industrihistorie og var med til at opleve, hvordan byen blev forvandlet fra begyndelsen af 70-erne til i dag. Fra produktionsorienteret industriby til vidensbaseret universitetsby.

Skuespillet former sig som en blanding af professionelt skuespil og aktionsteater – spontant og overraskende, når Leif og Henning kaster sig ud i nu-og-her opståede improvisationer, der sine steder måske også kan virke for langtrukne. Men altid, altid er båret af autentisk selvoplevet erfaring.

Men også de to professionelle skuespillere tager bogstaveligt ind i mellem røven på os, når de ”falder” ud af deres udglattende og kompromissøgende fortællerrolle og eksploderer i heftig flammetale. Som når Teis i form af Marcus Gad Johansen i protest forlader bussen, fordi han i et ordrablede klarsyn ser, hvordan systemet manipulerer os alle sammen.

Der er selvfølgelig flere stop undervejs på den halvanden time lange busrejse, både på Eternitten og Sygehus Syd, hvor sygeplejerske Lasse P. Olesen fra Enhedslisten, bidrager med en politisk tale, hvor det danske sundhedssystem bliver sammenlignet med Romerrigets undergang.

Inden vi hopper ud af bussen og deltager i en spontan demonstration foran sygehusets tavse mure – med slagråbet ”Det er ikke jeres skyld”.

Du kan læse og opleve ”Drømmefabrikken”, som en levende og aktuel protest mod nyliberalismens kvælende omfavnelse af vort samfund.

Samspillet mellem de professionelle og amatørerne kan sine steder blive for langt i spyttet og for skænderiagtigt. Men stadigt vedkommende. Og hele ideen med bussen, der kører os tilbage til en anden tid, er fremragende.

Når stykket virkelig kommer op i gear, er det ganske betagende i sin blanding af aktionsteater, improvisation og aktørernes umiddelbar glæde over at prøve at ændre tingene endnu engang. Den samfundsmæssige uorden, hvor vækst, vækst og vækst for enhver pris er det evigt gentagne mantra.

Når det er bedst i bussen, er ”Drømmefabrikken” et politisk lærestykke, der på rullende bushjul fører dig tilbage til dengang Aalborg var en hårdtarbejdende industriby. Med poetiske revolutionære, der kæmpede for, at det hele ikke skulle drukne i sprit og cement.

”Drømmefabrikken”

Premiere, lørdag 6. maj.

Foto: Allan Toft