Skip to main content
Teater

Finurligt kammerspil

Teater - ”Den ene og den anden” Du kender det godt. Venteværelset. Med termokaffe, ugeblade og reproduktioner på væggene. Det her er forsynet med en række røde stole, gulgrønne trælameller, og så kommer en mand ind: - Hallo, hallo - er her nogen? Tilsyneladende ikke, så han sætter sig ned med sine hørebøffer og giver sig til at vente. På hvad ved vi ikke. Inden en ny mand gør sin entre. Himmerland Teaters nye premierestykke er et finurligt, godt spillet lille kammerspil, der giver både til grinet og eftertanken. Vi møder to mænd, der venter på at komme til. Skal de måske have stillet en diagnose, eller er der noget mere alvorligt på spil? Den ene, frembrusende og umiddelbar, Brian (Ronny Sterlø), sneakers og posede bukser, kaldet Fætter BR. Den anden, forsigtig og tillbageholdende Johannes (Allan Helge Jensen), jakkeklædt med slips og pc. De er så forskellige som nat og dag og har rigtig svært ved at finde ind til hinanden. Misforstår hinanden. Både verbalt og kropsligt. Absurd f...