Nu må I godt gå videre...

Aalborg Teater: "Demo"

"Demo" er ikke teater. Det er nærmere en teaterleg. En improvisation hvor synspunkter prøves af. Og en improvisation, hvor publikum spiller en central rolle.

Vi følger de to skuespillere Martin Ringmose og Steffen Berenthz Eriksen fra teatergården og op til teatrets stream-studie. De fortæller undervejs om processen, som vi skal opleve, indtil de indfinder sig på settet.

Så begynder de at smalltalke. De taler om rygning. Og det virker meget privat. Også for privat til at være interessant. Men det er smalltalk. Det er ikke stykkets tema.

Lige der - i starten - er vi 105, der følger med.

Efter fire-fem minutter kommer så aftenens emne på banen: Rugemødre. Eller måske rettere moderskabet.

Diskussion eller teater?

Det ligner en diskussion, men det er teater. Der smides nogle synspunkter i ringen, og det er meningen, at publikum derhjemme skal blande sig i debatten. Der bliver kommenteret ivrigt under forestillingen. Det bliver til i alt 111 spørgsmål fra publikum.

Som "Demo" udvikler sig, kommer der mange nye vinkler på temaet. Og der bliver lavet kanter. Der kommer synspunkter, der er sat helt ekstremt på spidsen. Ja det bliver ganske fortænkt.

Men det fortænkte er naturligvis også virkemidlet, når man vil have publikum til at reagere på det sagte. 

Så kommer publikum med

Efter en god halv times tid inddrages publikums bemærkning og spørgsmål. Det er ret klart, at de skærpede synspunkter får folk til tasterne. Men de fleste har ikke lagt navn til budskaberne, og de fremtræder dermed anonyme. Det er lidt kedeligt, for anonymiteten er jo med til at gøre det til en gratis omgang at blande sig.

En tilskuer bliver lidt træt af emnet, og skriver i dialogboksen:

"Nu må I godt gå videre til et mere ungdommeligt emne..."

Vedkommende har lidt ret.

For det er lidt mærkeligt at have en diskussion med andre, uden at de er tilstede. Steffen Eriksen rammer det ret præcist ind, da han hen mod slutningen siger:

- Hvis man havde siddet på Mindste Scene, så havde det her været suverænt.

Hvor er kvinderne?

Lige så fornuftigt er det, da en tilskuer spørger, hvorfor der ikke er en kvindelige skuespiller med - emnet taget i betragtning. Også det forsøger Steffen Eriksen at give en forklaring på. Den slutter med ordene:

- Fordi vi er snotdumme...

En fair forklaring er sikkert også, at skuespillerne er udvalgt til dette, inden emnet blev valgt.

Det er modigt, at forsøge dette. Og tak for det. Når Aalborg Teater de seneste par måneder har streamet i vildskab, så har det haft karakter af eksperimenter. Noget lykkes, andet lykkes knap så godt.

"Demo" kan måske godt udvikles til at virke streamet, men der skal arbejdet med formatet.

Til sidst er der 73 tilskuere (eller rettere enheder - der kan godt være flere, der ser med på samme skærm). Så frafaldet er i grunden beskedent. Det siger så sikkert også noget om, hvor stor den kulturelle hunger er ude blandt folk. Vi labber alt i os i øjeblikket og er taknemmelig for alt.

Skuespillerne slutter da også af med at glæde sig til at spille rigtigt for et levende publikum.

Det er et velsignet ønske, som vi alle kan tilslutte os.

Nu er håbet blev tændt på den front, og 6. maj kan teatrene åbne igen. Der bliver kø ved billetlugen, når det sker.

Jeg står er i hvert fald.