TEATER: "Bloom"
"Bloom" er ikke almindeligt teater. Heldigvis. For det er en mageløs rejse gennem kvinders liv, vi her får serveret i en mageløs scenografi og i en lige så mageløs lydside.
Lyden - musikken og effekterne - er høj. Men der er heller ikke så mange ord, der skal forstås. Det handler om at spærre øjnene op og nyde det, der sker foran en.
Der er mange grunde, til at spærre øjnene op. Dette ligner ikke noget, jeg har set før. "Bloom" foregår tillige i et helt ekstremt højt tempo. Det er billed-teater dette her.
Stykket starter i teatrets foyer. Her fortæller en sortklædt kvinde, at der er ved at ske noget. Hendes snak er mest sort og uforståelig. Men efter en god times tid, giver snakken mening.
Vi bliver langsomt ledt ind i salen. Vi har i foyeren fået at vide, at vi gerne må kigge gennem huller og sprækker, når vi går ind.
Vi går nemlig ind fra bagscenen. Vi går gennem selve scenografien. En scenografi bestående af en masse store kasser. Med sprækker og huller.
Vi - publik...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.