Skip to main content
uddannelsesopera

Gratis streamet opera

Som en del af uddannelsen for de sangstuderende ved Det jyske Musikkonservatorium skal opføre en opera. Det er af gode grunde svært at gøre i disse tider med publikum på, derfor livestreames deres opera to gange i denne uge. Og der er fri adgang. Det, man kan opleve, er barokkomponisten Monteverdis "Poppeas Kroning" fra 1642. Den oprindelige opera udspiller sig ved kejser Neros hof i Rom ca. år 55 og er en historie om forræderi og ærgerrighed, hvor officeren Ottone bliver forrådt af både sin kejser og sin kæreste, Poppea, der stræber efter at blive kejserinde. I Det Jyske Musikkonservatoriums udgave udspiller historien sig i et dekadent, moderne erhvervsmiljø, parfumehuset i L’impero Nero, præget af velstand, luksus og glamour, med ambitiøse karrieremennesker, som alle stræber efter at stige i graderne, uanset prisen. Alle bærer firmaets dresscode, sorte jakkesæt, sorte spadseredragter og hvide strømper. Undtagen Poppea, som med sin røde spadseredragt og sorte strømper ikke følger dres...