Skip to main content
Stand-up

En blandet fornøjelse

På scenen står der en radiator. Derudover er scenen pyntet med store tegninger. Blandt andet af en hveps, en sporvogn, et hus og en kiste. Der er altså en del mere scenografi, end hvad man ser til de fleste stand-up-shows. Oppe i venstre hjørne hænger navnet ”Heino Hansen”. Han er populær nok til at fylde Skråens Royal Stage to gange på en aften. Ved ankomst er Nordkraft spækket med mennesker. I en stor slangelignende kø bevæger de sig mod trapperne i forhallen. Inde i salen er hele gulvet foran scenen fyldt med stole. Royal Stage har en kapacitet på 900 siddende gæster, og der er kun få ledige pladser at spotte. Da alle er ved at være på plads, med fadøl i favnen, slukker lyset pludseligt og brat. Ud af højtalerne hører vi forskellige kendte komikeres stemmer. De taler alle om Heino Hansen meget rosende, og om hvad hans forcer som komiker er. Efter få sekunder dukker aftenens hovedperson op på scenen. Publikum både klapper og hviner. - Kunne I lide aftenens opvarmer? Spørger Heino Han...