Total revybæredygtig

Revy - Odense Sommerrevy

Åbningsnummeret hedder ”Det ser sort ud”, men årets udgave af Odense Sommerrevy er alt andet end det.

Gode skuespillere, et velspillende fire mands band bagved og allervigtigst - tekster med satirisk bid, der tager samtiden ved vingebenet, og giver den og os en lattervækkende svingtur.

I sidste afsluttende sangnummer giver holdet udtryk for, at de håber, at de har lavet en bæredygtig revy – og det har de – totalt revybæredygtig.

Men lad os dykke ned i de 23 numre, fordelt på to akter, som det fynske revyhold byder på.

Revydirektør og skuespiller Lars Arvad gør det glimrende som tatoveret håndboldslandstræner, hvor den ene arm mangler tusch, fordi han har været rigtig flittig til at spritte af.

Det syngede ”hør lige hææær” er fint imiteret og ramt. Der imod går det lige vel mange platheder i ”En barnedrøm” - med Arvad som manden, der drømte om at blive togfører.

Derimod er samtidens utrolige selvoptagethed og fokus på hele tiden at være på og dele sit liv med andre og derfor glemme at leve det selv her og nu i nærvær ramt stjerneklart i ”En forelsket blogger”. Med Vicki Berlin i adræt kysse- og hoppehumør overfor hendes bredbringede date, debutanten og sangeren Stig Rossen.

Der er megen munterhed og skarp lud til skurvede folketingsmedlemmer i DM i partiskift med hele ensemblet på scenen i ”Partidisciplin” – hvor både Ida Auken og Naser Khadar med flere får karakter for deres utallige hop fra parti til parti.

En morsom hjemmearbejdsplads parodi om tyven, der ringer for at få den opkaldte til at brække sit eget vindue op og skovle mobil, spiritus og andet godt ud af vinduet bliver også kørt sikkert hjem af Thomas Mørk og Stig Rossen.

”De strivte” er lokal fynsk hyldest til boldklubben OB, og så giver hele holdet den fuld gas med Stig Rossen som syngende frelser i ”Alt forladt”.

En god Carl-Erik Sørensen tekst om, at du stadig kan nå at få tilgivelse for dine klimasynder – oksekødsspisning og flyrejser.  Funket pop og en god showstopper for en helt okay anden akt – komplet med halleluja og henførte disciple.

Efter pausen fulgte endnu en håndfuld numre, og åbner ganske eventyrligt med Henrik Koefod i rollen som H.C. Andersen, der med brug af alle de kendte vendinger og fraser fra eventyrene skildrer, hvordan pandemien har sat demokratiet skakmat – ”Det er ganske vist”.

Corona-epidemi og klimaforandringer er et gennemgående, bærende tema i forestillingen, og det kan sine steder virke lidt som ”yesterdays news”, at vi igen skal ha en tur i manegen med mundbind, vaccination og afstandskrav.

Så selv om den i øvrigt velspillende Mette Marckman, nogle vil sikkert huske hende fra tv-serier som ”Norlys” og ”Forbrydelsen”, gør sit bedste for at ramme den drævende nordjyske tone i sin Mette Frederiksen-parodi ”Vores alle sammens mor” falder det lidt til jorden.

Selv om mandekoret bagved sukker deres hengivne mor med lige dele beundring og frygt. I hyldest til den oplyste enevælde.

Men bid er der i teksterne – Vicki Berlin gir den gas som frustreret teenager, der nu får overladt alle klimaproblemerne, og vi er nede på havbunden i ”Vinterhaderne” sammen med krabben Thomas Mørk og søpølsen Lars Arvad, der ikke kan få fred for alle vinterbaderne.

Stig Rossen brillerer selvfølgelig som Tom Jones-klon i ”Buskbom” fin undersættelse af "Sexbomb". Og der er gensyn med endnu en omgang håndboldtræner Nikolaj Jacobsen, inden Thomas Mørk i total lattervækkende kropsbeherskelse, udsendt fra sundhedsmyndigheder, afleverer sin opsang til befolkningen. Da døvetolken har meldt afbud, må Mørk selv oversætte – og nummeret ”Forstå mig ret” trak latterbrøl gennem salen.

Og så rundede vi næsten af med Shu-bi-dua-hyldest til den afdøde forsanger Michael Bundesen i elegant koreograferet og velsunget stil.

God og underholdende revy – to timer med tempo, grin, musik og sang – så se at komme afsted. Det her er revykunst, der i ganske mange numre snildt kan måle sig med Cirkusrevyen.