Ørkenens Sønner er tilbage med nye unoder

Ørkenens Sønner: “Fez I en hornlygte”

Personalet i Aalborg Kongres- og Kultur Center render rundt med velkendte hatte. Røde fez-hatte. Ørkenens Sønner er i byen med deres show "En fez I en hornlygte". Konceptet er, som man kender det, og selvom man måske ikke er stor fan af de sædvanlige pikante vittigheder, så er der stadig gode grin at hente.

Niels Olsen, Asger Reher, Henrik Koefoed og Søren Pilmark er tilbage som de velkendte logebrødre, der altid er friske på at levere både grin og frække melodier. På scenen finder vi også den guitarspillende kapelmester Troels Skovgaard. 

Inde i salen er der også røde fezer at spotte. Scenetæppet er inden showstart dekoreret med alverdens uhyggelige figurer. Heriblandt Frankensteins monster, en vampyr og en hovedløs ridder, som giver et hint til, at vi nok skal møde nogle af disse skræmmende skabninger i aftenens show.

"En fez I en hornlygte" havde premiere 31. oktober 2019 i teltet på Bakken. Men grundet coronavirus rejser logebrøderne først landet rundt med showet nu. Denne gang fortsætter de med tournéen indtil midt marts.

Da Niels Olsen som den første logebror træder ind på scenen, fyldes salen med grin, inden han når at sige et ord. Det skyldes måske en blanding af spænding fra publikums side, og så det faktum at han selvfølgelig har kjole på.

Ørkenens Sønner formår at bevare de klassiske elementer i deres show, uden at de ignorerer tidens store samtaleemner. Emner som coronavirus og Me Too-bevægelsen bliver begge overvejet og integreret i showet, men ikke i sådan en grad at det stjæler fokus.

Selvfølgelig bliver vi heller ikke nægtet et gensyn med de klassiske figurer. Det er også let at mærke i salen, at nogle af de genkendelige indslag bliver mødt med meget stor glæde. Der bliver delt et hurtige smil og ord mellem sæderne, når det går op for publikum hvad der nu skal til at udspille sig.

En ting, der ikke er sparet på, er scenografi og kostumer. Selvom scenografien for det meste er simpel og udelukkende befinder sig i baggrunden, så er den meget behagelig at kigge på. Den er flere gange udsmykket med både lys og bevægelse, og man kan se at der ligger både tanker og godt håndværk bag.

Den føromtalte kjole er kun ét ud af mange kostumer, vi ser i løbet af aftenen. Vi kommer igennem adskillige parykker, masker og dragter, og en ting må man give sønnerne: De er hurtige til at få dem skiftet.

Humoren er præcis som vi kender den. Der er mange hurtige jokes, det som man i dag måske ville kalde far-jokes. Hvis man ikke er stor fan af den slags humor, kan det i flere tilfælde føles lidt ensformigt. De mere pikante jokes fylder selvfølgelig også i showet, men det hele er velafbalanceret og leveret med et glimt i øjet.

De mange musikalske indslag, vi får i løbet af aftenen, er alle dejlige at lytte til. De fire sønner harmonerer flot med hinanden, og skiftes til at tage spotlyset i de forskellige numre. Det er dog specielt Søren Pilmark, som brillerer i de musikalske numre, og hans stemme når helt ned til de bagerste rækker.

Da showet nærmer sig slutningen, takker logebrøderne alle for at være kommet. De udtrykker en stor glæde over, at showet endeligt er lykkedes trods mange udskydelser. Alle bedes rejse sig, for som sædvanligt skal showet afsluttes med loge-eden. Sønnerne bliver klappet ad scenen, men vender tilbage eftersom publikum fortsætter med at klappe i takt.

Efter en sidste farvel-sang står hele salen endnu engang op, denne gang uden nogen opfordring. Ørkenens Sønner bliver takket for en god aften med et stående bifald.