Marie Knudsen Fogh er skuespiller på Aalborg Teater. Men lige nu er hun også meget tæt på at være hjemmegående husmor. I hvert fald har hun de seneste par måneder prøvet noget, der ikke hører til et normalt skuespillerliv: Hun har fri om aftenen.
Corona – du ved.
- Det var jo bare ren rutine, ikke at se min familie om aftenen og være væk om lørdagen, fortæller hun om gamle dage. Altså for ét år siden. Men så pludselig kom pandemien:
- Det har gjort noget familiemæssigt, at min kæreste og jeg har aftener sammen, når barnet sover. Der har det lige taget et stykke tid at finde ud af, at vi faktisk ikke behøver lave noget sammen hver aften. Jeg må gerne sætte mig hen med min bog, og han må gerne sætte sig hen til sin computer. Men i starten: Vi skulle rigtigt nyde, at vi var sammen om aftenen, for det plejede vi ikke at være.
- Jeg har virkelig haft svært ved at finde ud af, hvad almindelige mennesker laver en torsdag aften. Kan man begynde at se en serie i fjernsynet? Det er svært at omstille sig til ikke at skulle afsted, fortæller Marie Knudsen Fogh.
Fri om aftenen
Men selv om aftnerne er frie lige nu, så skal der stadig prøves og øves. For strengt taget varer corona-nedlukningen kun måneden ud. Selv om den nok bliver forlænget. Så der bliver læst derhjemme. I næste måned er der nemlig premiere på ”Henvendelse Anita”. Marie Knudsen Fogh kan sin rolle. Alt er på vej til at være klar. Men:
- Jeg tror ikke, vi er det første, man åbner. Jeg tror heller ikke, at publikum har lyst til, at man sidder 400 i en teatersal, siger hun.
Savner legen
Og fortæller om skuffelsen ved at gøre en forestilling klar, som så bliver aflyst. Det er noget rigtigt mange skuespillere har prøvet det sidste års tid. At være spændt helt op til at fyre en premiere af, og så kommer aflysningen. Se det er faktisk stressende. Inden coronaen kom kunne Marie Knudsen Fogh godt mærke, at den almindelige dagligdag som skuespiller er stressende. Pludselig var der bare et skifte:
- At gå fra at være småstresset til ingenting. Det er også stressende. Det er stressende ikke at have et teater at passe hver dag. For det er jo min – vores – berettigelse.
- Jeg savner at lege. Lege med teatret.
- Jeg har heldigvis en datter på to år, som holder mig godt beskæftiget. Mit barn er opdraget til at sove længe. Hun bliver aldrig vækket. Jeg skal jo først møde på teatret klokken 12. Så hun vågner halv otte-otte.
- Så har jeg masser af tid til at lege med hende inden hun skal ned og have formiddagsfrugt med de andre børn. Hende afleverer jeg klokken 9, og køber ind på vej hjem. Så er det hjem at læse. Og så er jeg gået i gang med at se klassiske tv-serier, som jeg havde lovet mig selv at se, men som jeg aldrig har haft tid til. Men det bliver sgu også kedeligt, mener hun.
For nok har hun – og resten af landet skuespillere sikkert også – gået og drømt at fritid. Tid til at se alle de tv-serier, som andre ser, men som der ikke er plads til i tilværelsen som skuespiller. Men når chancen så endelig byder sig, ja så er det ikke så interessant alligevel.
Måske en podcast?
- Jeg går og leger med tanken om at lave en podcast med skuespillerne herinde. Jeg ved ikke om folk har lyst til at høre på det. Men det kunne være samtale med skuespillere om processerne i jobbet.
For 3-4 uger siden var hun tilbage på scenen sammen med alle de andre kolleger. Aalborg Teater havde premiere på Herman Bangs ”Tine”. På grund af pandemien blev det uden publikum. I stedet blev forestillingen streamet, og da der var flest, der så med, var der 14.000 gæster i den virtuelle teatersal.
- Vi øvede jo forestillingen, og pludselig blev det besluttet at livestreame den. Så kom der er ny arbejdsmoral ind i processen. Vi er jo vant til at stile efter at lave noget for publikum. Hvis vi blot laver noget i en prøvesal, så er det ret ligegyldigt. Så det var et godt boost. Men instruktøren fortalte os også, at der ikke var tale om en premiere. Det var en streaming. Premieren er først, når der kommer publikum i salen.
Oplæsninger på Zoom
Til gengæld leger hun med en instruktør-ven i København Niels Erling. Han har udviklet et koncept:
- Han laver nogle Zoom-readings, hvor vi er nogle skuespillere, der mødes over Zoom. Så får vi tilsendt nogle manuskripter, og mødes på nettet og læser sammen. Vi har lige læst en oldgræsk klassiker. Så sidder vi og læser og snakker om det, mens vi læser vores roller for hinanden. Vi kender ikke teksterne på forhånd, og vi ved ikke, hvad der står på den næste side. Det er en dejlig måde at træne instrumentet på. Bare sådan en hel kold oplæsning af manuskripter, som man aldrig har set før.
- Han har en masse skuespillere med på holdet, som han så skriver til: ”Kan du være med på tirsdag klokken 10”. Det er rent nørd-arbejde.
Doven?
- Det er svært ikke at blive doven i det her. Heldigvis har jeg en ladcykel med el. På den kan jeg cykle langt væk og drikke en kop kaffe. Så har jeg en bog med eller en podcast i ørerne. Så føler jeg, at jeg har lavet noget. Så er der sket noget den dag, siger hun. Men hun kan sandelig også se noget godt ved nedlukningen:
- Jeg har fået meget mere tid sammen med mit barn. Det har været helt fantastisk. Nu har jeg haft et år, hvor jeg har kunnet følge hende meget mere. Familieværdien er steget, og det er virkeligt dejligt. At mærke at det her husmoderliv, det kan altså også noget.
I gamle dage...
I gamle dage – det er 11 måneder siden – så en daglig sådan ud:
- Hverdagen var travl og god. Jeg plejede at møde ind klokken 11-11.30 og få en kop kaffe. Så ned i prøvelokalet klokken 12. Prøver fra 12-16. Hente barn. Spise aftensmad og være tilbage på teatret klokken 18:30, så jeg kunne spille forestilling 19.30.
- Som skuespiller lever vi af at omgås andre mennesker. Men lige nu er det andre mennesker, der er fjenden. Altså de fremmede mennesker. Det er underligt. Jeg savner det at mærke, at der sidder 400 mennesker i et teatersal, som alle får den samme oplevelse, selv om de ikke kender hinanden. Nu er det pludseligt blevet utrygt – det der tidligere var vores fornemste opgave, siger Marie Knudsen Fogh.
Henvendelse Anita
Lige nu øver hun på forestillingen ”Henvendelse Anita”, som er en helaftensudgave af de to teaterstykker ”Alle mulige ting til salg” og ”Revolution i kommunen”. Begge stykkerne handler om Anita, og hende finder vi nede i samfundets allerlaveste lag. Her finder vi også hendes familie og kæreste. De to teaterforestillinger skal spilles på en gang, så det bliver en teaterforestilling på samlet tre en halv time. Og det er med Marie Knudsen Fogh i den altdominerende hovedrolle.
De to teaterstykker er hidtil spillet på teatrets Lille Scene – men flyttes nu til Store Scene.
Samtidig øver Marie Knudsen Fogh også teaterkoncerten ”Drømte mig en drøm”, som skulle have haft premiere sidste år i maj. Men den blev bremset.
Corona – du ved.
Nu skal den have premiere 30 april. Det er en teaterkoncert, der har fokus på den danske sangskat. Og den er som bekendt blevet endnu mere populær efter det seneste års tids fællessang i de små hjem. Men nu får vi se, om forestillingen kommer til premiere som planlagt.
Corona – du ved.
Marie Knudsen Fogh er 35 år. Hun har været på Aalborg Teater de seneste seks år. Og skuespillet har hun med i bagagen fra barndomshjemmet i Jels i Sønderjylland.
Vikingespillet blev hendes skæbne
- Der er et lille lokalt vikingespil i Jels. Der mødte mine forældre hinanden, for de er glade amatørskuespillere. Så min yngste storebror og jeg har været med altid. Jeg var meget fascineret af voksne mennesker, der legede med hinanden. Min mor, som var folkeskolelærer, og min far, der var murerarbejdsmand, tog tid ud af kalenderen for at mødes med andre voksne for at lege.
- Altså hvis man må lege hele livet, så er det jo fedt. Og hvis man så oven i købet kan leve af det, så er det det, jeg vil, siger hun.
Og derfor blev hun skuespiller. Hun gik på Ribe Katedralskole. Her havde hun latin og græsk på højt niveau, fordi hun et øjeblik troede, hun skulle være teolog. Men hun kom i stedet ind på skuespilleruddannelsen i Odense i 2009.
Resten er historie. Og en del af den er altså spillet og udspillet på Aalborg Teater.