Svinet kan smitte

Forestillingen hedder ”Kød” og har premiere 6. maj på Aalborg Teaters lille scene – på store kultur-genåbningsdag. Stykket balancerer mellem mareridt og virkelighed, når det unge par Sissel og Johan efter en fugtig fest og ret fulde møder en talende gris, som de tager med hjem.

- Da vi begyndte på læseprøverne i foråret 2020, kunne ingen forestille sig smitten på den måde, vi nu har. Hvad var smitte? Det var svært at forestille sig, at noget kunne brede sig på den måde og ændre os og vores liv. Meget af det, vi arbejdede med at forstå dengang, er siden blevet til virkelighed, og det har vi prøvet at få ind i forestillingen, siger instruktør Martin Nyborg, Aalborg Teater.

I stykket møder vi Sissel (Kathrine Høj Andersen) og Johan (Lars Topp Thomsen, et ungt par, som er til en kødfuld fest med smæk på og får øje på - og et godt ét til hinanden og beslutter at følges ad hjem. Sammen.

Så møder de en talende gris – eller er der tale om et svin?

Sissel synes grisen er okay, måske ligefrem nuttet. ”en sjov ting at møde på vej hjem fra byen”, mens Johan er mere betænkelig. Er han så ikke hjerteløs?

Men med hjem i lejligheden kommer grisen. Og bliver boende. Og præger parret – ikke bare ved sin fysiske tilstedeværelse, men også rent psykisk – får de dyriske sider frem i Sissel og Johan.

- Det er jo en utrolig periode, vi har gennemlevet, siden vi blev ramt af Covid 19. Stykket er lidt et tankeeksperiment – er det mareridt eller virkelighed, og det prøver vi også at afspejle – forestillingen tilter ind i mellem, siger instruktør Nyborg.

Dramatiker Thomas Markmann har skrevet ”Kød” og vil være kendt for tidligere forestillingerne som ”Beton” (2015) og ”Drengen der ville være vægtløs” (2017) med urpremiere på Aalborg Teater. Markman modtog Reumert-prisen som årets dramatiker for ”Beton”.

Grisen eller svinet bliver spillet af Marcus Gad Johansen, og skuespilleren har ikke form af en gris og er heller ikke forsynet med krøllet hale eller gryntende tryne. Han har menneskeform, men spiller gris, sådan som vi mennesker sanser og oplever dyret.

Og har et ganske begrænset sprog.

- I sit spil har han fokus på den sanselige oplevelse af grisen. Hvordan det vil være at møde sådan et dyr en mørk aften på vej hjem på Vesterbro eller i gågaden. Det vi er bange for det, det mørke, det utæmmelige – det vi ikke forstår.

- Grisen er et påtrængende dyr, som bliver mødt både med medlidenhed og foragt.

Overordnet handler ”Kød” på den måde også om os selv – hvad hvis vi nu selv bliver svinet? Hvordan er det egentligt at vi opfører os, når vi som mennesker forholder os til de psykiske ustabile, taberne og dem, der opfører sig upassende eller dårligt.

På den måde bliver nogle menneskelige skyggesider hevet frem, og efterhånden begynder svineriet at tage fart. Det er nemlig ikke let at være gris i et land, hvor der årligt bliver slagtet knap 20 millioner svin.

- Du kan stille dig selv det spørgsmål om vort velfærdssamfund ikke bygger på vor produktion af svin – og hvad får de af tak? Vi slagter dem.

Stykket har ingen pauser og bliver spillet i et sammenhængende forløb – små to timer, en time og 50 minutter. Er det ikke for langt?

- Ha, ha. Nej, der er rigtig godt gang i den. Der sker noget på scenen, og det ville ikke give mening med en pause.

- Hvis det rykker, og der er tempo, udvikling og spænding kan du jo sagtens holde til at se to og halv time i streg.

Foto: Catrine Zorn