Magten i en monolog

“Hvem slog min far ihjel?” er originalt en roman af den franske forfatter Édouard Louis. Men på Aalborg Teater kan den snart opleves som en monolog instrueret af Sullivan Lloyd Nordrum. Den bliver fremført af en de faste skuespillere på teatret, Evrim Benli.

Både romanen og monologen følger den unge mand Louis. Louis’ far er en fabriksarbejder, og selvom han er på bunden af det det franske klassesamfund, arbejder han hårdt for at forsøge hans familie.

På grund af faderens hektiske barndom, trang til alkohol og det faktum at Louis er homoseksuel, så har deres forhold været en kende turbulent. Efter faderen får en arbejdsskade, og det offentlige system ikke giver ham den nødvendige hjælp, så er det op til Louis at hæve hans stemme og blive hørt.

Forestillingen tager altså fat i flere politiske og sociale emner. Evrim Benli kan selv relatere sig til emner som klassebevidsthed, og det at skulle arbejde sig frem i verden og skabe sin egen identitet.

- Jeg kan genkende det i min rejse som skuespiller, og i min rejse som en dreng fra Nørrebro i København.

- Jeg voksede op med en enlig mor, og har på mange fronter har stået svagt. Jeg måtte finde ud af hvad der skulle til, for at man kunne bevæge sig frem i verden, og skabe noget for sig selv.

At Evrim Benli kan genkende sig selv i dele af forestillingen, gør også at han føler sig mere knyttet til den.

- Det er der enormt meget af det som resonerer i mig. Derfor føler jeg, at jeg kan både bære og fortælle den her historie. Det er på en måde noget, som jeg selv har oplevet, og måske derfor forstår på et dybere plan.

Da stykket er en monolog, er Evrim Benli den eneste skuespiller på scenen. I løbet af hans forberedelse til stykket har han flere gange tænkt tilbage på en monolog, som han så med Claes Bang for ti år siden.

- Jeg var virkelig optaget af den magt som ligger i, at du indtager et rum og holder en vis spænding, for bagefter at turde være i den spænding. Der er en scene fra forestillingen, som vender tilbage til mig igen og igen, imens jeg går og laver det her. I scenen beskriver Claes Bang noget med en arm, imens han løfter sin egen arm.

Siger Evrim Benli, samtidigt med, at han selv løfter sin arm i vejret.

- Så kigger han ud på publikum og afventer. Han trækker bare vejret, og så står han bare i det.

Fortsætter skuespilleren, imens han holder en lille pause.

- At bruge den slags virkemidler gennemgående i en forestilling er meget effektfuldt. Nogle gange er det de virkelig enkelte greb, som er meget stærke.

Fordi han er den eneste skuespiller i forestillingen, har Evrim Benli haft et tæt samarbejde med instruktøren Sullivan Lloyd Nordrum.

De to kender også hinanden i forvejen, fordi de begge er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i København.

- Vi har samarbejdet meget, og det har været så nemt at kunne komme med forslag.

- Det er virkelig rart, at der er en instruktør, som kan træffe de endelige beslutninger, men at det samtidigt er muligt at byde ind.

Evrim Benli fortæller, at der i løbet af forestillingen er nogle faste og planlagte indslag, som han holder sig til. Men at indholdet imellem indslagene godt kan variere.

- Det er frihed under rammer. Det har jeg brug for, især i den her form. Vi er i et lille rum, hvor jeg står lige overfor publikum, så det kan blive meget bart. Jeg tror meget på, at der skal være mulighed for at variere lidt. På den måde kan jeg mærke energien på den pågældende aften og arbejde ud fra den.

Skuespilleren håber på, at forestillingen vil gøre indtryk på det publikum som sidder i salen.

- Jeg håber at publikum bliver ramt. Jeg tror, de bliver ramt, fordi det er aktuelt og mange er optaget af de her emner. Samtidigt håber jeg virkelig, at vi kommer derhen, hvor alle i salen deler et øjeblik sammen, for det kan være magisk.

Foto: Sullivan Lloyd Nordrum