Over gennemsnittet

REVY: Hjørring revyen 2022

Masser af gode tekster. Hamrende gode skuespillere. En rigtig flot scenografi. Det er det, man skal være allermest glad for ved dette års Hjørringrevyen.

Jovist er der tekster, der fejler. Og der er helt klart problemer i nogle af de sangnumre, hvor alle fem skuespillere synger samtidigt. Det kan være svært at forstå ordene. Til gengæld stod teksterne tindrende klare, når det var de to kvinder, der sang.

Ikke fordi mændene ikke kan synge. Det beviste de til overflod i det afsluttende sangnummer "Brudstykker". Hold nu op hvor de kunne synge lige der. Jeg håber og tror, at det er noget, der kan klares ved mikserpulten de kommende dage.

Der er i alt 24 numre. Det er den sædvanlige kombination af sang og sketch. Der er ikke nogen, der udfordrer selve revye-genren lige her. Alt er efter bogen. Herunder også, at revyens absolut bedste nummer skal være det næstsidste.

Her var det Trine Gadeberg der endnu engang havde hentet sin figur Pelle ind i manegen. Det var en tekst, der kom virkelig vidt omkring. Her fik vi for fuld udblæsning løsningen på alle problemer: Putin, klima, angst og andre diagnoser. Altså set fra en fem-et-halvt-årig drengs synspunkt. Det var dælme sjovt.

Den allersjoveste tekst er dog Vase & Fuglsangs "Scanning". Her møder vi akademiker-parret der får scannet deres ufødte foster. Men lægen har en grum besked til dem: Det bliver en håndværker... Her får vi hele udtrækket af ordforvekslinger og overraskelser. Det er en helt klassisk latterbrøler. Der er flere fortalelser og nogle overdådige franske oversættelser i samme forfatteres "De fine franske", mens deres "Banko" nok er sjov, men ikke noget særligt.

Skuespiller Kasper Le Fevre har skrevet en mageløs flot monolog til sig selv: "Demokratiets festdag", hvor han fortæller om demokratiets udvikling de seneste 2500 år - med indbyggede meget festlige indslag fra alverdens andre lande. Afviklingen af den tekst er nok revyens mest virtuose indslag. Det er en meget lang tekst. Så respekt herfra!

Vi kommer selvfølgelig gennem af de faste elementer for en revy anno 2022: Her er Putin, Nem ID, metoo og Dansk Folkeparti.

"Dansk Folkedanserparti" fortæller historien om nedsmeltningen af et kendt politisk parti, og det er - igen - Trine Gadeberg der redder den hjem. Hun har skrevet teksten og spiller hovedrollen.

Skuespillerne supplerer i det hele taget hinanden godt. Og de er gode - hele bundtet. På hver deres måde. Ud over Trine Gadeberg, så er Preben Kristensen jo også en gevinst for enhver revy. Med sine 71 år er han til den ældre side, men han er fremdeles timingens ukronede mester. Han har været i det spil i så mange år, at han hviler fuldstændig i sig selv. Det er rart at møde sådan en autoritet.

Tomas Ambt Kofod og Kasper Lefevre er også gode til at springe ud af de mange roller - og de er suveræne, når du skal lægge stemme til stribevis af gamle hit-sange. Rikke Buch Bendtsen gør bestemt en glimrende figur.

Scenografien er mageløs smuk, og den er skabt af Kirsten Brink, som har lavet scenografi og kostumer til revyen i en hulens masse år. I år er den skabt især af lys og fem store lysende bånd, der danser hen over scenen, skifter farver og også kan vise billeder. 

På bundlinjen: Hjørringrevyen 2022 ligger helt klart over gennemsnittet. Vi giver fire en halv stjerne. Men øj: Det har vi ikke. Så vi gør, som vi har lært i matematiktimerne i skolen - vi runder op.