Et farligt og manipulerende spil

TEATER: Henrik Ibsen: "Hedda Gabler"

Fra 16. til 19. marts spiller Hedda Gabler på Aalborg Teater. Stykket havde originalt premiere 26. september 2020 og spillede omkring en måned frem. Nu er det dramatiske stykke fra Henrik Ibsen tilbage på teatrets Store Scene i fire aftenener.

Stykket byder på store og kompliceret følelser, og især Bolette Nørregaard Bang i rollen som Hedda Gabler, gør forestillingen værd at se. Samtidig giver den smukke scenografi blandet med filmbider og lyd forestillingen en moderne følelse.

Hedda Gabler har giftet sig med den komfortable og rolige Jørgen Tesman (Thomas Kristian Bek). Sammen har de købt et stort og flot hus, og Hedda tilbringer nu sin tid som en hjemmegående professors kone.

Hun er ikke just komfortabel i det rolige og efter hendes mening kedelige liv. Da hendes ungdomsflirt Ejlert Lövborg (Marcus Gad Johansen) kommer tilbage til byen, kaster Hedda sig ud i et farligt spil fyldt med manipulation af alle omkring sig.

Parrets gamle veninde Thea Elvsted (Line Nørholt) og den udspekuleret Assesor Brack (Martin Ringsmose) bliver også en del af Hedda Gablers farlige leg, og en vild nat i festligt lag ender med at få store konsekvenser.

Skuespillet er veludført og optagende, og man bliver hurtigt suget ind i den intense dialog der foregår på scenen. Bolette Nørregaard Bang skinner i rollen som Hedda Gabler. Hun får både fanget hendes kække og sjove side, samtidigt med, at hun får hendes lidelser frem til overfladen.

Jo længere ind i stykket, vi bevæger os, jo mere tydelige bliver hendes problemer også. Især i en enkelt scene hvor Hedda Gabler falder fra hinanden. Her gør Bolette Nørregaard Bang det så godt, at man fryser fast i ens sæde. Her bliver både råbt og smadret ting, og det er meget effektfuldt.

Hvis man skulle ønske sig noget mere i forestillingen så var det, at Bolette Nørregaard Bang fik flere muligheder for at vise denne rå form for følelser.

Martin Ringsmose spiller også rollen som Assesor Brack med stor tilfredshed. Han er både udspekuleret og manipulerende, og man får et indblik i en mand, som vil gøre hvad som helst for at få det han vil have. Uden særlig meget omtanke for om han sårer andre.

Scenografien er i aftenens anledning meget moderne. Bagerst på scenen er der en stor glasboks, yderst til højre i den står der to buketter blomster. De er det eneste på scenen som har farver. 

Gulvet på scenen ligner sort marmor. Foran glasboksen står der en chaiselong, og bag den står der et klaver og et lille bord som giver indtrykket af, at der er et andet rum. Scenografien er meget vellykket med at illustrerer frontdelen af et hus, med to indgange, en gang og to stuer. 

Lyset der varierer, er god til at sætte stemningen. Generelt er scenografi, lyd og lys helt i topklasse. Da Hedda Gabler for første gang tænder for lampen som er bagerst på scenen, bliver hele bagvæggen på scenen lyst op af en projektion.

Vi ser i første omgang træer i efterårets farver, men senere kommer der også nærbilleder af Hedda Gabler frem. I flere af dem tager hun sig til ansigtet, ryster voldsomt på hovedet eller skriger lydløst. Disse nærbilleder er meget effektfulde i at demonstrere hendes sindstilstand, efterhånden som vi bevæger os igennem stykket.

Et par gange kan det lyde som om, at der har været få tekniske udfordringer med den musik der bliver afspillet. Et par gange er der små hop i afspilningen, og musikken er til tider ret høj og lyder lidt uren i højtalerne. Men det er heldigvis korte øjeblikke og ikke noget som er gennemgående i forestillingen.

Hedda Gabler er vild med pistoler. Derfor bliver der også brugt en på scenen. Det løse krudt, kombineret med de friske blomster på scenen, medfører at lugtesansen også får en oplevelse et par gange undervejs.

Generelt er forestillingen gennemført og velspillet, og det er svært ikke at blive opslugt af Hedda Gablers farlige sindsstemning.