Skip to main content
Comedy

Tre mænd i jakkesæt uden manus

Comedy - "Specialklassen - Rider på bølgen" Publikum blev lagt ned med latter, da Specialklassen gæstede AKKC torsdag aften. De tre impro komikere Kasper Le Fevre, Kasper D. Gattrup og Rasmus Søndergaard formår at improvisere sig gennem et helt show med højt niveau af komik, sketches og sange. Alt i showet er improviseret - selv gruppens lyddoktor, Jesper Daus, lader sine fingre spille impulsstyret og uanstrengt hen over keyboardets tangenter uden forberedelser.  Uden nogensinde at have mødt Specialklasse-trioen før, spillede Jesper Daus derudaf, og ingen kunne mærke, at han var ny på holdet. Trioen selv kunne i år holde kobberbryllup, da de har improviseret sammen siden 2008, og det kan tydeligt mærkes, at de tre kender hinanden godt, når de går på scenen uden manus. Med samspil med publikum skaber de underholdning, der får publikum til at føle sig som medskaber, og derfor bliver det hele endnu sjovere. I en stop-dans-lignende sketch, skulle publikum byde ind med lokationer, hvor trio...