Feministiske Sanne

Sanne Søndergaard – ”Selvsær”

Sanne Søndergaard gæstede Skråen torsdag aften med sit show ”Selvsær”, og den 41-årige komiker skød med skarpt mod den hvide mand og sin egen branche, da hun indtog scenen med sit ”active bitch face”.

"Selvsær" er Sanne Søndergaards ottende soloshow, men det første siden hun stoppede i stand-up-branchen i 2019.

Nu er hun klar med sin egen genredefinition, og hun vil bestemt ikke mases ned i en kasse sammen med sine mandlige kollegaer.

Derfor kalder hun sin egen genre ”flying comedy”, hvor alt, der ikke passer i stand-up genren, bare er meningen, og som især har et fokus på den hvide mand og om det samfund, der er for, om og af ham.

"Den hvide stand-up-mand"

Hendes feministiske holdninger er ikke til at skyde igennem, og i ca. 20 minutter inden pausen er der ikke lagt op til latter, og Søndergaard taler om, hvordan kvinder skal sige fra over for de undertrykkende mænd.

Et nikkende publikum, der råbte bekræftende tilråb mod scenen, skabte en stemning af at være havnet midt i et vredt vælgermøde af og for feminister.

Søndergaard havde flere personlige fortællinger - både fra sine saunasamtaler med den hvide mand og især fra sine konfrontationer med sine mandlige kollegaer i ”en giftig branche” - som alligevel var sindsoprivende.

Budskaberne var tunge, politiske og fingerpegende fremfor humorbaserede og latterorienteret, men det var interessante historier, hun kunne berette om en mandsdomineret branche, hvor hun som kvindelig komiker har en vigtig stemme.

Og den bliver brugt.

Uden at nævne navne hoster hun ”Lord VoldeMØRK” og snakker om hans færden på Twitter.

Hun fortæller os, at hendes angst bliver udløst, når hun ser TV 2’s underholdningsprogram ”Stormester” og om, en komiker, der engang varmede op for Christian Fuhlendorff, som havde slået hende så hårdt bagi, at hun fik et blåt mærke.

Ikke meget comedy fandt sted i disse fortællinger, som mest blev brugt til at tænde fakler og finde høtyve frem, men som Sanne Søndergaard selv bestemmer, må hun jo gøre, hvad hun vil inden for sin egen genre.

Hun peger gentagende gange på enkelte historier, som hun selv har oplevet, men hun er heller ikke bleg for at kaste en mere generaliserende tone ud mod det overvejende kvindelige publikum.

Det er dog svært at skabe komik gennem en generel shaming og fingerpeg af den hvide mand og hans "manglede empati" med alle minoriteter, og derfor når Søndergaard ikke i mål med comedy-delen her.

Ned for feminisme og op for selvironien

Sanne Søndergaards show er gennemgående feministisk, men når hun alligevel skruer lidt ned for fingerpegeriet og op for selvironien i anden halvdel af sit show, fremstår hun charmerende og mere indsigtsfuld.

Her fortæller hun om ikke altid at kunne passe ind i én ud af to mulige kasser – som mand eller kvinde, ekstrovert eller introvert og optimist eller pessimist.

Morsomt slynger hun jokes afsted omkring sine splittede følelser afhængig af tid på dagen og året, og hun prøver i stedet at foreslå personlighedstest, som hun kalder ”Djøf-horoskoper”.

Søndergaard fremstår sjovest, når hun skruer op for charmen og spiller på den.

Det gør hun, når hun henter en kæmpe klitoris på hjul med ordene: ”jeg har snydt og bagt en klitoris hjemmefra” og fortæller om kvindens seksuelle nydelse, der ikke er en del af seksualundervisningen i skolerne.  

Desværre er erogene zoner ikke lig med at indstille brystvorter til Radio Luxembourg, og midtjyden står foran publikum med to skruende hænder foran sig og siger, at tørre sherifstjerner gør de erogene zoner til døde zoner.

Senere bruger hun samme reference til kvindens nippels i en callback-joke, hvor hun fortæller om et one night stand, som hun rammer lige i øjet.

Her er det sjovt, hvor Sanne Søndergaard er skarp på den påstående mandlige selvoptagethed, uden at hun ekskluderer det mandlige publikum fuldstændigt.

Sparet grinene væk

Desværre er Sanne Søndergaard mere ekskluderende end mange andre komikere, når hun indtager scenen, og det er ærgerligt, for hun har spændende fortællinger, der er vigtige at sige højt.

Showet er meget generaliserende, og i et øjeblik var man i tvivl om, om hun overhovedet snakkede med den hvide mand uden for konfrontationer og debatter.

Da Søndergaard så begynder at fortælle om sin kæreste, Jonas, virker hun mere jordnær, og her kan hun pege fingre af sig selv, hvilket klæder hende.

”Selvsær” er et gennemgående feministisk show, der med sine stærke politiske budskaber kan virke en anelse ekskluderende, men som alligevel er en vigtig stemme i en mandsdomineret branche.

Flere grin var sparet væk til fordel for forargelses-budskaber, og derfor gik vi desværre ikke fra salen med latterkramper og ondt i mundvigene.

Showet tenderer til et feministisk foredrag - dog med plads til grin - som man ikke helt forventede, da der stod "flying comedy" på billetten.

Vil du have et ugentligt nyhedsbrev fra os?

I så fald skal du skrive en kort besked med din email-adresse til:

brev@kulturen.nu