Ulfs afskedsrevy

Alt er godt. Ulf er i god jubilæumsform, debutanten Merete Mærkedahl falder godt ind, tempoet er kvikt og rapt - især i første akt, og årgang 2021 har, hvad der skal til for at underholde.

Både med små korte optrin, nærmest engangsvitser, men også med længere samfundskritiske tekster – tak til Carl Erik Sørensen – med bid og skarphed, der svier fordi de rammer præcist.

Rifbjerg, den afdøde kulturradikale ronkedor, har engang kaldt Cirkusrevyen for ”borgerlig feel-good”, men den kan faktisk mere og bedre, når den er bedst. Også fordi den favner så bredt og på trods af karakter af Københavner-celebrity begivenhed faktisk har et større udsyn.

Nå, til sagen – revyen åbner som den skal med dansenummeret ”Sikke et år”, med alle på scenen og selvfølgelig er corona med. Men også et tema, der snor sig som en glad, glat revy-ål gennem hele forestillingen.

Om at være så desperat, at jeg købte mig en labrador, lød det i første nummer. Straks herefter ”En mindre komplikation” med de to Niels’er, henholdsvis Olsen og Ellegaard, i en lægesketch om nogle glemte bilnøgler – glemt på den grimme måde inde i patienten.

Kvik tøhø

Den slags hurtige og kvikt afleverede tø-hø grinagtige numre er der en del af. Men de holder gryden i kog og overlever først og fremmest på grund af holdets millimeterpræcise timing, pausens vigtighed og så ind med det latterfremkaldende nådestød.

På samme måde med Merete Mærkedahls første store nummer, ”Den nye sherif i byen”, et labert danseoptrin, pludselig afbrudt af Lisbet Dahl, der nok mener, hun har en ting eller to at skulle have sagt i den sag. Og virkelig får sat fut i nummeret og også vist, hvem der BESTEMMER!

På den måde kører revyen fremad i et godt, sine steder plat, men altid elegant afleveret flow. Inden Niels Ellegaard så for alvor sætter et samfundskritisk nævestød ind i parodien ”Hvordan Dan”. Klimaminister Jørgensen, der har ”fået besværet med at lave om på vejret”. Leveret med netop den form for præcision, der gør det, revy kan, når den er bedst - sætte noget på spidsen. Skarpt.

Ellegaard kan noget særligt.

Der er her revyen får bid og bevæger sig væk fra logrehalende feel good. Som i ”Bofællesskab”, hvor Lisbet Dahl og Niels Olesen som uartige voksne flyttet ind til den forargede datter. En slags modsat ældreopgør, og den vidunderlige one liner – ”jeg drikker ikke, jeg fejrer”.

Et stykke med makrel

Sådan slingrer vi lystigt afsted med et godt pitstop – ”Et stykke med makrel”, hvor debutant Mærkedahl får sat sit eftertrykkelige mærke på vor regerende statsminister. Frederiksen, 43 år, fra det nordjyske, der både vil fjerne børn og pelse mink. Folkeligheden selv og så alligevel med en styreform, der kan minde om enevælde.

Hvor oplyst den så er, kan vi så diskutere

Første akt er ikke så lidt af en vinder, tempofyldt, sarkastisk bidende, og publikum elskede den – ikke mindst for det flotte slutnummer ”Giv os sommeren tilbage”, med kærlige. men også præcise parodier på Thomas Helmig, Peter A.G. med flere og Johnny Madsen i nærmest 1:1- figur, komplet med fedthår og ternet skjorte.

Coronaramt ægteskabsparodi

Anden akt har også sine øjeblikke. Niels Ellegaard igen, som hundeopdrætter og ægte alfahan, der hverken kan få hund, datter eller kone til at lystre, Merete og Niels O. i en coronaramt giftig ægteskabsparodi, og så en fuldstændig gak-gak Lars Løkke parodi ”Ærlig talt”.

Her med Lisbet Dahl i sædvanlig habitklædt stil og med Henrik Lykkegaard som tegnsprogsoversætter, der virkelig fik sat nuancer på Løkkes partistifterplaner.

Anden akt mister lidt af pusten

Pusten og tempoet går lidt ud af løjerne i anden akt, men corona-fortvivlelsen over alt det, vi har mistet og savnet i løbet af et alt for langt år, bliver der holdt fast i, så vi både kommer omkring testcenteret, strikkedilen og de nye coronaguder.

Men så bliver der også tid for finale – og den tilhører Uffe med fejring og historiske klip fra højdepunkterne i hans 40 årige karriere, før det hele teltet havde ventet på kom – næstsidste nummer – Ulf som regenten, Margrethe II.

Straks Pilgaard indtog scenen i sin prægtige gule kjole, brød teltet løs i overstadige juhu-råb og trampen i gulvet – minutlang begejstring måske to, før Ulf endelig fik mulighed for at få et majestætisk ord indført:

- Gud, hvor har vi glædet os, vi skal på sommertogt!

Sikker tæft for timing

Tekstmæssigt måske ikke på højde med tidligere dronninge-monologer, men reddet af en usvigelig sikker tæft for timing, pause og båret af – ja undskyld udtrykket – folkets kærlighed.

Cirkusrevy er revyligaens Barcelona-hold herhjemme, og selv om det er et farvel til Uffe, er det også goddag til både de to Niels'er og debutant Merete, der sagtens kan føre skuden videre til ”Nye tider” – sådan som afskedsnummeret hedder.

Tag trygt afsted og se den – og hils på Ulf for sidste gang. Det fortjener både han, revyen og hele holdet.

Foto: Henrik Petit