Skip to main content
Teater

Det usynlige stof

Børneteater - ”Kejserens nye Klæder”

Det er en veloplagt nytolkning af eventyrdigter Andersens ”Kejserens nye Klæder”, som Aalborg Teaters nye skoleteaterforestilling her byder på.

Historien om de to udspekulerede skræddere, som bilder den forfængelige kejser ind at deres helt specielle stof ud over lethed og tekstur, også er i stand til at skille de kloge fra de snotdumme, har her fået en gevaldig opdatering.

På plussiden tæller de imponerende, farverige kostumer – nærmest ballonagtige, som hele ensemblet er iklædt.

I rød, gul og orange svæver de rundt på scenen.

Der er knald på pangfarverne, paryk og makeup, og alle de optrædende er iført højhælede damesko, så både barn og voksen virkelig bliver inviteret ind for i et magisk eventyrunivers.

Her er musical-agtige syngende optrin og den oprindelige uskyldige eventyrtone har fået tilføjet en ordentlig omgang nutidig engelsk-sproget slang og voksenudtryk. Med småsarkastiske hi...