Skip to main content
Vendsyssel festival

Festival med Bjarke

Første koncert i denne uge er mandag på Den gamle Station i Hirtshals, hvor man kan høre Bjarke Mogensen med venner. Det er den første af tre koncerter med ham og hans musikalske slæng. I alt fem musikere medvirker ved åbningskoncerten mandag. Foruden ham selv på akkordeon er det Signe Asmussen (vokal), Matias Heise (mundharmonika), Joel Gonzales (kontrabas) og Johan Bridger (percussion)

Musikken er af den argentinske komponist Astor Piazolla, der ville være fyldt 100 år i år. Det er musik med inspiration fra tangoen.

Dagen efter - tirsdag 13. juli - spiller Bjarke Mogensen igen, denne gang samme sted. Her bliver det med egne kompositioner samt nytænkte arrangementer af Bach, Debussy, Fauré og Fabricius-Bjerre. Her er Mogensen suppleret af Mathias Heise.

Onsdag er sidste dag med Bjarke Mogensen og venner. Igen på Den gamle Station. Og med musik, der spænder fra Bach og frem til i dag. I denne version er han i samspil med Johan Bridger.

Inden da kan man tirsdag opleve en gospelkoncerter i Uggerby Kirke. Det bliver med vokal af Margrethe Grarup akkompagneret af Michael Sunding.

Søndag 18. juli er der koncert på Det gamle Rådhus i Nørresundby. Solisten her er Matias Seibæk, der er uddannet inden for slagtøj. Han præsenterer en stribe klassikere fra slagtøjsrepertoiret samt en stribe kompositioner, der er skrevet direkte til ham. Desuden opføres et værk, der er skrevet specielt til denne koncert.

Arkiv