Vokaljazz & Hammond B3

Jo Harrop - *****

Balthazars Karaffel - ***

Det er sjovt, som ens forventninger kan gå i opfyldelse eller det modsatte, når du går til koncert.

Tversted Jazzy Days på en tåge-fugtig fredag aften kunne melde tætpakket udsolgt på Klitgården, hvor første navn på scenen var den britiske sangerinde Jo Harrop, 44 år.

Født i Durham, 30 kilometer syd for Newcastle, voksede hun som ung op på en sund vokaldiæt bestående af Nina Simone, Billie Holiday og Aretha Franklin. Inden hun sprang ud som fuldblods jazzsangerinde, sang hun kor for en række kunstnere, blandt andet navne som Neil Diamond, Rod Stewart og Gloria Gaynor.

Nå, det kan virke sådan lidt ”gammeldags”, old school- agtigt, når bandet først går på og begynder at spille ”walk in intro”, inden kunstneren selv betræder scenen. Men Harrop var da bestemt værd at se på i dramatisk rød kjole og ravnsort hår.

Men det holdt.

Uden videre dikkedarer gik hun nemlig i gang med klassikeren ”Charade”, en fransk vals, skrevet af Henry Mancini, til filmen af samme navn med Gary Grant og Audrey Hepburn. Tiilbage i 1963, tror jeg.

Harrop har en god og smidig stemme. På en gang lys honning og samtidig med en mørk timbre og fint vibrato. Bandet bag hende, landsmand og pianist Paul Edis, tilføjet de danske sidemænd, Torben Bjørnskov, kontrabas, og Kristian Leth, trommer, swinger fint og elegant.

Det var sådan en koncert, du kunne frygte vil ende i alt modisch, stivnet form. Men den gik med en stigende kurve frem mod finalen og ekstranummeret, Billy Holidays ”Fine & Mellow”

Harrop er nemlig sangskriver i sin egen ret, og efter åbningsnummeret fik vi et par eksempler.

”Beautiful Fools” om alle dem, der ikke kan lade være med at forelske sig og tro på kærligheden.

Og en stjernestund med efterfølgeren ”The Heart Wants, What The Heart Wants”.

Gåsehudsfremkaldende sunget, med trommeslager Leths udsøgte understøttende whiskers-spil, en mørktonet bassolo og pianist Edis i frostsprøde løb på de sort-hvide tangenter.

Herefter gik koncerten bare selvsikkert fremad. Egne numre men også en lynhurtig veloplagt spillet version af Cole Porters ”Just One Of Those Things” med scatsang. Og ”Life Inside” skrevet i solidaritet med dem, der blev ramt af og isoleret under corona-epidemien.

En hyldest til London-kvarteret Soho i nummeret af samme navn og Leon Russell-nummeret ”If It Wasn´For Bad” med de bitre erkendende sanglinjer:

”If it wasn't for you I'd be happy/If it wasn't for lies you'd be true/I know that you could be just like you should/If it wasn't for bad you'd be good”.

Publikum sang stående kor på ”The Last Time” – ”when I love, I love deep”, inden vi over ”Whisky Or The Truth” endte i en fornem tolkning af Leonard Cohens ”Travelling Light” fra hans album ”You Want It Darker” (2016)

Vist egentlig tænkt som showstopper, men stående og klappende ville vi have mere og fik – Holiday. ”My man don’t love me/Treats me oh so mean”

Stilsikkert og med et overraskende anderledes repertoire fik Harrop en plads i vore jazzhjerter.

Efter britisk vokaljazz var det tid for trioen Balthazars Karaffel, guitar, trommer og Hammond B3. Er du fan af B3 – det er jeg – med den der vrælende, stønnende og veloplagte fuldfede lyd, så er det bare at læne sig tilbage og bliver forført.

Egentlig er det jo klubmusik, der egner sig til dansetrin og iskolde cocktails i stimer, mens du tjekker gulvet ud, inden spørgsmålet trænger sig på, og du spørger en mulig dansepartner:

- Tør du ta’ en chance? Vil du med ud at danse?

Trioen spillede tempofyldt og teknisk krævende. Fnugfrit var det, men de fik aldrig rigtig tag i publikum i numre som ”Sweet Honey Bee”, ”One for Pat”, ”Jitterbug Waltz” og ”Another Coffee”

Det blev lige vel raffineret og indadvendt på trods af det teknisk høje niveau. Ensformigt i sit udtryk, som koncerten skred frem. Det smagte af endnu en dag på kontoret.

Så vi listede hjem før tid – med Harrops sprøde duet med sin pianist ”If I Ever Would Leave You” hængende i sindet. Og ørerne.

Foto: Lars Mørch

Tversted Jazzy Days, Klitgården, fredag aften.

Jo Harrop og Balthazars Karaffel