Skip to main content
Tønder Festival, fredag

Trucker- og Børglum-blues

Tønder Festival, fredag Joshua Ray Walker, Sierra Ferrell, Allan Olsen, Folkeklubben, Sylfide, Sorten Muld, Mikael K & Landstrygerne Andendagen på Tønder Festivalen formede sig som en lang rejse fra den amerikanske country-sangskriver Joshua Ray Walker til vores egen Mikael K., bosat i nordjyske Børglum og kendt for sine portrætsange af skæve eksistenser. Fra fredag formiddag til sen aften med diverse pitstop undervejs. Amerikanske Joshua Ray Walker synger med en stor Willie Nelson-agtig stemme, klar og distinkt, og samtidig drævende, sådan som country nu skal synges. Men der er intet Dolly Parton-sentimentalt over hans sange, der alle fortæller en historie om dem, der lever på det nogle kalder bunden af samfundet. Men som er barsk daglig virkeligheden for dem, der prøver at skabe en anstændig tilværelse på trods. Straks fra hans første ordløse jodlen havde han publikums fulde opmærksomhed i telt 2. Så kom vi med en tur rundt i USA, hvor Joshua har brugt meget tid på de truckstops,...