Den græske komponist Mikis Theodorakis er død i en alder af 96 år. Og hvem skulle have troet, at han ville blive så gammel, for Mikis Theodorakis var livet igennem politisk aktiv. Det betød, at han flere gange i kraft af modstandernes tortur med mere blev hensat i situationer, hvor man troede, at nu var det slut.
I mange år var han i opposition. På den farlige måde.
Men livskraften var intakt. Det kræver også en del livskraft at blive 96 år, uanset om man bliver forfulgt af politiske modstandere eller ej. Men politisk modtand var hans livsledsager gennem det meste af livet - på trods af hans ekstremt store popularitet som komponist. For han var jo selve lyden af den græske folkestjæl.
Theodorakis blev født på den græske ø Chios. Først italienerne og siden tyskerne besatte Grækenland under anden verdenskrig. Da var han frihedskæmper, og han blev han udsat for tortur. Siden kom den græske borgerkrig i fire år efter verdenskrigen. Igen var tortur på dagsordenen.
I 1964 skrev han musikken til filmatiseringen af romanen ”Zorba Grækeren” og blev dermed kanoniseret ind som indbegrebet af græsk musik.
Denne nekrologs skribent holder i skrivende stund ferie i Grækenland og hører musikken fra både filmen og hans ekstemt store bagkatalog på daglig basis. Det er kun få timer siden, jeg har hørt "Zorbas dans" lige under mit hotelvindue-
Theodorakis står bag flere end 1000 kompositioner. Både inden for klassisk musik i hlet klassisk forstand, men også som en pioner inden for de lette, græske poptoner, som enhver kender, der nogensinde har holdt ferie på disse kanter. Han mestrede det hele.
Da Grækenland blev diktatur i 1967 fulgte mere tortur. Hans musik blev da forbudt, selv om næsten 40 procent af alt musik spillet i Grækenland dengang var lavet af den ekstremt populære og produktive musiker.
Men igen: Theodorakis overlevede. Og overlevede diktaturet.
Efter diktaturets fald fortsatte Mikis Theodorakis som politisk aktiv. Det første til flere ministerposter. Også i flere politiske konstellationer, end man umiddelbart kunne tro, at den særdeles venstre-orienterede Theodorakis kunne indgå i. Men for ham var friheden vigtigere. Også vigtigere end indgroede politiske traditioner.
Men samtidig med det var den myreflittige komponist fremdeles aktiv. Han har lavet flere operaer over klassiske græske dramaer: ”Medea”, ”Elektra” med mere. Men han har også kastet sig over verdens første komedie, ”Lysistrate”, som han med gjorde til opera i forbindelse med OL i Athen i 2004. 2432 år efter efter urpremieren.
Der vil være landesorg i Grækenland tirsdag-onsdag-torsdag i næste uge.
Det er vel også fortjent. For ikke blot var han nationalkomponisten over dem alle. Han var også frihedskæmperen. Politikeren. Og måske en af Grækenlands mest kendte personer.