Nibe Festival - Phlake
Phlake i form af forsanger Mads Bo Iversen og medbragt gæsteguitarist Lasse Ziegler var måske ikke det mest oplagte band at starte "Lyden af Nibe" op med.
Mens Bos faste makker i duoen, Jonathan Elkær var hjemme for at arbejde på det nye album.
Her på torsdagens eftermiddagsåbning, hvor godt med sol og frisk blæst faktisk skabte den perfekte festivalramme.
Akustisk intimt var det, laid back pop en lazy eftermiddag, og selv om der var lidt problemer med lydbalancen i åbningsnummeret ”Aliens Need” fik Mads og Lasse hurtigt tag i publikum.
Især de små 100 – 150 stykker oppe foran, der som dedikerede fans både sang med og kom med forslag til numre.
En velstemt guitar og en god stor popstemme med hulk og knæk,, og hvad der sådan hører til, fik langsomt men sikkert tag i publikum.
Selvom de numre, der fik tilføjet lattergas-forvrængning, faldt underligt Mickey Mouse-agtigt til jorden, hørt med disse øren.
For nogle ude i teltets sider i solen, fungerede det mere som baggrundsmuzak, hvor der var lejlighed til at tanke op i baren og få småsnakket.
Men numre som ”Waited All Summer” og ”Baby Sleeps” går du nu ikke fejl af. Balladepop på den inderlige måde.
Så da Bo og Lasse rundede af efter tre kvarter, ville publikum ikke give slip. Og det blev både til ekstranummeret ”Pregnant” og fodboldhyldest sang.
Et sæt, der var guf for øret, som er til det popsøde. Kærlighedsballader med fuldt udtræk på følelsesregisteret.
Ikke så ringe, faktisk.
Foto: Lars Mørch/Nibe Festival
Sætliste
- Aliens Need, So Faded, Waited All Summer, Baby Sleeps, 10 Feet (nyt), Costa Rica, Angel Zoo, Ikea Episod, Slip Away, The Rascal – x-tra: Pregnant og fodboldsange.