Skip to main content
Festival

Optimisme hos Nibe Festival

For få måneder siden så det lidt sort ud: Bliver der overhovedet festivaler i 2021? Slipper vi nogensinde af med den der forbandede pandemi? Kan vi komme ud og opleve musik og kultur sammen med andre mennesker?

Men i dag er festivalleder Peter Møller Madsen, Nibe Festival, i et væsentligt bedre humør:

- Jeg er meget optimistisk. De seneste udmeldinger bekræfter mig deri: Vaccinationsprogrammet skal være gennemført senest 27. juni, siger han.

- Derfor tror vi på det på nuværende tidspunkt. Vaccinationer og hurtig-test som et offentligt redskab – ja det er én af nøglerne i nøglebundtet til at låse det hele op.

- Et coronapas er en party-maker, hvis det kommer. Så kan gæsterne dokumentere test og vaccinationer og have en historik over det. Derfor er jeg er meget optimistisk de to steder.

- Så ja: Vi tror og håber på det lige nu – og det er styrket yderligere efter sidste uges positive og konkrete meldinger, mener Peter Møller Madsen.

- ...