Musiknedlukning: Værst for de små spillesteder og musikerne
Coronanedlukningen frem til 7. februar rammer – endnu en gang – hårdt og ubønhørligt den levende, rytmiske musik. En rundringning til fire nordjyske spillesteder tegner billedet:
De store spillesteder reber sejl, booker om og udsætter, prøver at spare, måske også på personalet, og regner på den måde med at klare sig igennem. Det ser værre ud for de små spillesteder og musikforeningerne, der igen er lammet og i vidt omfang bliver drevet med frivillig, entusiastisk arbejdskraft.
- De større spillesteder skal nok finde ud at klare sig. Vi har selv måtte sige farvel til fire medarbejdere, siger musikchef Jens Ole Amstrup, Det Musiske Hus, Frederikshavn. (foto t.v.)
Som regionalt spillested modtager Det Musiske Hus både kommunalt og statsligt tilskud, og selv om musikchefen har været nødt til at flytte og rykke om på bands, musikere og spilletider, så har ”folk været ordentlige”, og det er foregået rimeligt smertefrit.
- Det er langt værre for de små spillesteder – og især musikerne, som virkelig er hårdt trængt økonomisk med alle de aflyste jobs. Jeg ville virkelig ønske, at nogle af de kulturelle statspenge gik mere direkte til musikerne. Det er jo dem, som skaber oplevelserne, som vi skal leve af at præsentere, siger Jens Ole Amstrup.
Ellers forløber hans arbejdsdag ganske normalt. Der skal lægges planer, bookes og konceptudvikles og Det Musiske Hus er p.t. i gang med at planlægge en ny nordisk folkemusikfestival. Som gerne skulle være klar til at indtage Limfjordsøen Livø i to dage - 2. – 3. juli i år.
Kulturhusleder og booker Michael Marino, Huset, Aalborg, er for tiden ved at kunne se ende på en lang ombygning, men har lært og brugt af den viden som coronanedlukningen i 2020 gav spillestedet.
- Vi booker løbende og ikke længere end en måned til halvanden frem. På den måde har vi kunnet tackle nedlukningerne uden de store tab. Også fordi var har fået kompensation fra Kulturministeriets aktivitetspulje, siger Michael Marino.
Mod normalt 90, har Huset kun haft plads til 30 betalende. (Foto fra Husets intimscene). Men har så kunnet få kompensation for det manglende billetsalg – 60 publikummer – mod at kunne fremlægge den fornødne dokumentation.
Værre ser det ud for de større spillesteder, som opererer med større og dyrere navne. Ofte med booking et halvt år i forvejen. Her er det sværere at tackle om, og det er heller ikke nemmere for festivalerne, der også booker lang tid forvejen – og ofte både dyre danske og udenlandske navne.
- Det kræver simpelthen en større volumen, flere mennesker, mere omsætning at få sådan en koncertbegivenhed til at give overskud. En koncert er jo ikke blot billetprisen. Omsætningen på mad og drikkevarer tæller også med. Og der er forskel på at have 90 betalende inde og 30. De store spillesteder kan ikke blive ved med at klare sig ved at lave intimkoncerter med Anne Linnet, siger Michael Marino.
Samtidig har nedlukningen - også den tidligere i foråret 2020 - medført at Huset i endnu større grad har fokuseret på det lokale musikmiljø og booket navne og kunstnere herfra.
- Men det ser slemt ud for musikerne. De er jo den vare, den musik, vi skal præsentere. De får jo ikke et tilskud, hvis de mister et job, men må klare sig selv.
- Så det er svært for alle parter i musiklivet. Men på vidt forskellige måder.
Spillestedsleder Mads Muldvad, Studenterhuset, Aalborg, har i øjeblikket travlt med årsregnskabet for 2020 og har tacklet den aktuelle coronanedlukning ganske meget i stil med, da statsminister Mette Frederiksen lukkede for spillestederne 11. marts sidste år.
- Det er sådan en blanding af aflysninger og spilledatoer, der bliver rykket frem. De udenlandske navne, vi havde planlagt i foråret, er for længst aflyst, siger Mads Mulvad.
Det er svært at planlægge også fordi Mads Mulvad er ret overbevist om at ”coronanedlukningen trækker længere ud end 7. februar”.
- Det er en svær situation at langtidsplanlægge og booke bands i. Men vi prøver og vil gerne lukke op igen med et mindre, siddende publikum, selv om det økonomisk ikke er en god forretning. For det meste er det penge ud af vinduet, siger spillestedslederen.
Studenterhuset ser det nemlig som lidt af en forpligtigelse at få skaffet penge til miljøet – altså musikerne og deres agenter. Så de også kan overleve i disse magre tider.
Studenterhuset har i løbet af 2020 mistet 50 % af deres omsætning på både billetsalg og baromsætning, men har ikke skåret ned på personale. Ligesom de ikke er blevet sendt på deltid. De mange aflysninger og ombookninger har også givet rigeligt puslearbejde med kundekontakt, hvor du kunne vælge at få penge tilbage eller få din billet flyttet til ny koncertdato.
Ligesom mange andre spillesteder har Studenterhuset også slået ind på vejen med dobbeltkoncerter – altså at samme navn, f. eks. Simon Kvamms nye trio Hugorm, spiller to gange samme aften.
- Det har været nødvendigt for at få økonomien til at hænge sammen og kunne give musikerne det honorar, de gerne vil have.
Som regionalt spillested er Studenterhuset forpligtiget til at præsentere en bred vifte af genrer for at modtage tilskud fra såvel Aalborg Kommune som Kulturministeriet, og det har ikke været muligt under coronanedlukning.
- Men der har været velvillig forståelse fra både kommune og stat, så vi er ikke på den måde blevet skåret i tilskud. Så vi kæmper videre og håber på at forholdene bliver ”normaliseret” til sommer.
Musikkens Hus i Aalborg -landsdelens store musikhus – har også måtte aflyse og flytte i stor stil. Både i foråret og nu her hvor eksempelvis det amerikanske jazznavn Jamie Cullum er blevet skudt fra februar til 25. september. (Foto, t.h., Rene Jeppesen). Og går du ind på hjemmesiden bliver du mødt med afventer, udsat og aflyst klistret på de programsatte navne.
- Når vi får meddelelse om endnu en nedlukning, tager vi fat i vort publikum. Vil folk have pengene tilbage for billetten eller vil de bytte til en ny dato, og samtidig kontakter vi musikernes agenter for at aftale, hvad vi gør – kan vi flytte eller skal vi aflyse og vende tilbage, siger administrerende direktør Lasse Rich Henningsen, Musikkens Hus.
Musikkens Hus har plads til 1200 til en rytmisk koncert og 1300 til en klassisk i deres store sal, og har ligesom andre større kulturhuse grebet til modellen med dobbeltkoncerter. Altså to koncerter med maksimalt 500 inde til det samme band i to gange 70 minutter. Med en pause imellem.
Modellen har mødt forståelse. Både fra musikerne som kunne sikre sig et bedre honorar på denne måde, men også fra det publikum, som ellers risikerede ikke at kunne få billet.
- Men det er ofte de sidste 200 betalende – altså udover de 1000 – som giver overskud og gør det sjovt, siger direktør Lasse Rich Henningsen.
Men han klager ikke, når han kigger rundt på kollegerne i de nordiske lande. I Norge måtte man eksempelvis kun være 200 samlet til koncert. Der er også forskel på, om du er et stort etableret navn som Nik & Jay, eller et mindre navn på vej op. Musikerne har jo ikke haft en hjælpekasse, de kunne henvende sig til, hvis et spillejob blev aflyst.
- Vi – og flere andre kulturhuse – har prøvet at holde hånden under musikerne. Blandt andet ved hist og pist at udbetale forskud på 25 procent af deres spillehonorar, hvorefter resten bliver betalt, når koncerten rent faktisk bliver spillet, siger direktør Lasse Rich.
Musikkens Hus har også i vidt omfang streamet musik for på den måde at nå ud til publikum. Faktisk blev det til 250 streamede større og mindre koncerter i 2020. Og på den måde mener Lasse Rich, at fremtiden vil byde på en blanding af fysiske koncerter, streaming og andre former med mere direkte publikumsinddragelse - paneldebat og introducerede oplæg.
- Vores verden – også den musiske bliver aldrig den samme. Heller ikke når coronaen forsvinder. Men der er også en enorm længsel efter at komme tilbage til normalen - igen at kunne gå til live-koncert.
Ps: På trods af talrige henvendelser er det desværre ikke lykkedes at få en kommentar fra spillestedet Skråen, Nordkraft, Aalborg.