Skarp, vittig og alvorlig

Solokoncert - Allan Olsen

Olsen tar ud på 40 års jubilæumsturne til efteråret, og det kan du godt begynde at glæde dig til … I hvert tilfælde, hvis det bliver på niveau med den solokoncert, han gav i laden i Gammel Vennebjerg, tæt på Lønstrup, en lun sommeraften her sidst i juli.

Her under træværkets tømmer står der tre velstemte akustiske guitarer på scenen, en mikrofon og på en taburet ved siden af cola og Olsens uundværlige glas ”te”. Det er så enkelt, som det næsten kan blive - en mand, hans stemme og tekster.

Ind kommer Allan Olsen, solbrillebærende i projektørlyset, blåslidt cowboyskjorte, jeans, støvler og lægger uden introduktion ud med en rablende, slentrende blues ”Jeg har alderen med mig”, en sang fra tiden med Dalton-trioen, med den tørt konstaterende introlinje:

”Jeg har alderen med mig - den er med mig overalt, min ball & chain - kort fortalt, jeg misunder ingens ungdom - ungdom fortar' af sig selv”.

Solokoncerter med Olsen er jo kendt for at være en vittig og skarp ping-pong mellem sangskriveren og publikum. Allan kan jo det der med at tackle et publikum, sådan som han lærte det som værtshusmusiker i hjembyen Frederikshavn på steder som Spækbrædtet, Moby Dick og ikke at forglemme Hirtshals Kro.

”Mens folk snakker” hedder næste nummer, men her er der fuld opmærksomhed på Olsen og sangen om den turnerende spillemand, der er vant til, at ingen hører efter, når han optræder. Mens folk de snakker, og drikker imens, og pisser på det eneste, der rigtig er hans.

”Vi lå jo i Herning” og erindringssangen om bedstefar fra Grønholt ”En stille glød i mørket” – der er tempo på flowet i Olsens aflevering og guitararbejde på scenen, og samtidig er der kommet en anden alvor i fremførelsen.

Ikke så meget udenomssnak, ikke så mange sarkastiske kommentarer. Du fornemmer, at Olsen på sæt og vis tager sin egen rige sangkatalog mere alvorligt. Lader erindringsstoffet om opvæksten i Fræshavn stå nøgent for sig selv. Ungdommen med singler med The Who, Status Quo og Dylan på grammofonen, inden den første akustiske guitar blev købt. Kampen for at blive noget ved musikken, inden den sene debut med ”Norlan” i 1989, hvor Allan var 33 år.

”Når alderdommen melder sig, blir mørket din ven”, lyder det jo i bedstefarportrættet. I Olsens sangskriveri er der ofte indbygget en længsel tilbage. Til dengang der var en anden samfundsorden, en form for solidaritet og sammenhængskraft, hvor der var en villighed til at prøve at gøre det godt for alle.

Da der var trange kår – især for de mindste og upåagtede små, men også en tro på, at det kunne blive bedre, også selv om det skulle koste lidt blod, sved og tårer og så pyt da  - måske et øget skattetryk for de allerrigeste.

Nå, men det bliver jo aldrig præget af indadvendt hængemuleri at gå til Olsen-koncert. Så selvfølgelig blev der også plads til den forunderlige kærlighedssang ”Grim” – om at hænge på La Strada og konversere damer i flok, og bifalde banaliteter, når bare de kom fra en mund, der var smuk. Men nu er det slut.

Olsen er veloplagt improviserende også i publikumskontakten. Der er dømt hjemmebane med et lydhørt publikum.

Også selv om Olsen kan undre sig over, at han åbenbart har skrevet sange, der får nogle til at lyde som om, at de er ved at drukne. I en spids kommentar til et par vel overrislede skrålhalse.

Fingerspillet på de gode kasseguitarer fejler ikke noget, og lydmand Jan Vinther sørger som sædvanlig for god, klar og dynamisk lyd og digter på den måde med.

Og vi får gode sange fra hele karrieren – om parforholdsforlis, hvor der kun er fuglekiggeri ved Bulbjerg tilbage at samles om, og han ikke længere kan nå hendes hånd. Imponerende uakkompagneret solosang i ”Lille Gråspurv”, fuldt knald på ”Gajo”. Her er ”Taberens Søn”, og erindringsangen om storebror Bjarne og dennes stofmisbrug, og selvfølgelig den nye coronasang ”Vildfarne Engel” med linjen  -”At Vorherre skænker os englene, men djævlene skaber vi selv”.

Det bliver til to ekstrafremkaldelser med numre som ”Aston Martin 66” og ”Sverige”- og ja, det var en skarp, sjældent nærværende og vedkommende Olsen, 110 procent til stede, vi oplevede der i laden på Vennebjergvej.

Glæd dig til efterårets jubilæumsturne. Det blir sikkert ik' så ringe.

Arkivfoto & private