Brændt af

Jeg var skuffet allerede, før jeg gik ind i Musikhusets store sal torsdag aften - jeg havde simpelthen fejllæst programmet. Jeg havde set frem til en koncert med lutter folkemusik i ny dragt med trioen Dreamers' Circus og en smule symfoniorkester i baggrunden.

Og så, at der efter koncerten, var bål og sang med kor og orkester på forpladsen, som jeg kunne undgå.

I stedet fik jeg et broget musikalsk forløb på 70 minutter med danske sange, klassisk pop og en smule folkemusik - ét enkelt nummer ud af ni med Dreamers' Circus alene.

Hertil et virtuelt bål på en storskærm á la pejsen på TV-skærmen derhjemme.

Jeg er glad for Dreamer's Circus, som jeg har fulgt siden trioen kom til verden i 2009.

Det er musikere, der brænder så meget for traditionel folkemusik, at de fornyer den, forbinder den med andre genrer og oven i købet skriver helt ny musik i den gamle stil - alt sammen på basis af gedigne uddannelser i især klassisk musik.

De gør det fremragende, altid top professionelt og med en smittende glæde.

Jeg holder også af Nordjysk Pigekor og Klarup Pigekor; begge arbejdede jeg meget sammen med gennem 2-3 årtier i sidste årtusinde. Det er nok ikke de samme piger, men det er stadigt gode kor - i aftes sammenlagt 60 fine stemmer, der synger nydeligt.

Nå ja, og Aalborg Symfoniorkester er jo Aalborg Symfoniorkester, i aftes med irske David Brophy som dirigent. OK.

Men Griegs "Bryllup på Troldhaugen" og Vivaldis "Årstiderne" i en lettere moderniseret udgave gad jeg simpelthen ikke i aftes.

Jeg synes heller ikke, de nye melodier, som to medlemmer af Dreamers' Circus havde skrevet til "Danmark nu blunder den lyse nat" og "Midsommervisen" imponerede, slet ikke med Disney-agtig filmmusik som baggrund.

Derimod var jeg glad for Dreamers' Circus eneste solonummer og i nogen grad også de tre nyskrevne numre i genren, hvor de blev akkompagneret af symfoniorkestret.

Jeg var vildt imponeret over den ukrainske billedkunstner Kseniya Simonova, der skabte billeder i sand - som akkompagnement til musikken. Det var vildt ekvilibristisk, og i betragtning af, at hun havde rejst over 20 timer til Danmark, var fire minutters optræden nok lige i underkanten.

De manglende stjerner er ikke udtryk for utilfredshed, men med over 50 % amatører på scenen unddrager koncerten sig egentlig anmeldelse.

Det eneste, der ville være passende var en enkelt stjerne til mig selv, fordi jeg havde forkerte forventninger. Jeg følte mig simpelthen brændt af.

Foto: Nicolas Cho Meier