Der var saunavarmt indenfor og lang, lang kø udenfor, da Skagen endelig torsdag aften kunne fejre deres egen festivals 50 års jubilæumskoncert. Et år forsinket på grund af Covid 19.
Festivalen kan føre sine rødder helt tilbage til 1971, da Lis Randi Sørensen fik inviteret en række svenske og norske troubadourer til at spille i Tuxens villa. Og på den måde blev der knyttet bånd mellem den samfundskritiske skandinaviske visescene og Skagen.
Det kunne have været interessant at få den historie foldet ud – gerne med kyndig kommentator og musikalsk ledsagelse. Plus selvfølgelig hvordan festivalen så ændrede sig og flyttede fokus væk fra folkemusik. Men nej – det var ikke denne røde tråd, som festivalen havde valgt at følge eller forsøge at gennemføre.
Med et overdådigt kræmmerhus fyldt med stort set alt, og alle de lokale musikere, hel- og halvprofessionelle samt glade amatører, der fyldte scenen i Skagen Kultur- og Fritidscenter i et fire timer plus langt program.
Indledt efter formandsvelkomst ved Lis Jensen bød Allan Taylor plus Klitkoret med flere velkommen med kendingssangen ”It’s good to see you”. Festivalens mangeårige tidligere konferencier Peter Friis styrede med en del tø-hø anekdoter, der vist ikke ville være lige velset alle steder i disse #MeToo-tider.
Og så gik det ellers slag med et musikudvalg, der strittede i alle retninger, og hvor optagelsesbetingelsen synes at være – en eller anden tilknytning til Skagen – og du skal være med!
Høwisingerknaben – husorkesteret fra Sømærket – bød på ”Streets of London”, Drachmanpigerne med bl.a. Marianne Mortensen sang ”Sommerdrømme” og ”Se det summer af sol”, guitarist Jan Michael hyldede den skotske folkesanger Alex Campell – daddy of folk, Mads Toghøj spillede Fisker Thomas numre, og et nyt indieband James Gang gav prøver på egne sange – og det hele var båret af en følelsesladet varm nostalgi.
Efter to timer var der ølpause og hyldestkoncerten fortsatte i samme spor – med musikalske indslag af vidt forskellig lødighed og relevans.
Klitkoret gjorde det godt med veludført og fokuseret indsat, mens Martin Lykke proklamerede, at han ville spille noget frisk musik – hans indsats virkede en kende ufokuseret, når han indledte sin entre på scenen med at rode rundt efter sin guitar.
Også selv om det rigtig længe siden, at jeg har hørt ”On the cover of The Rolling Stones".
Så var der mere bid og relevans i Klitkorets ”Nu kommer fuglene igen”. Ligesom lokale Chris Andersen leverede fin countryblues suppleret af Olav Poulsen på slideguitar. Marianne Mortsenen sang musicalnumre, mens mundharpespiller Poul Ewald, søn af legetøjsforretningsindehaver Vagn, gav prøver på sin elektriske dansksprogede blues bl.a. med hyldesten til hjembyen ”Skagen by blues”. Godt støttet af Søren Bøje på Telecaster.
Hallen var rent temperaturmæssigt som en kæmpemæssig svedig sauna, mens hyldestkoncerten foldede sig ud med god tid til omveje og sidevejsafstikkere.
Måske ikke altid lige relevante og sammenhængende – men kendetegnet ved entusiastisk hyldestglæde. Men ikke med behov for stjernevurderinger.
- Skawboaften, Skagen Festivalen, torsdag aften, Skagen Kultur- og Fritidscenter.