Sammenbragte symfonikere

Aalborg - og Århus Symfoniorkester

Debussy, Strauss         

Forleden besøgte www.kulturen.nu Odense, hvor Odenses og Sønderjyllands symfoniorkestre gik sammen om at spille et program, der fordrede over 100 musikere på scenen, svarende til et fuldt besat symfoniorkester.

Torsdag kunne man så opleve endnu et sammenskudsgilde i Musikkens Hus Aalborg, hvor det lokale orkester havde slået sig sammen med Århus Symfoniorkester.

Også her havde man sat barren højt med to værker fra symfoniorkestrets storhedstid - Claude Debussys "Images" fra 1905-12 og Richard Strauss' symfoniske digt "Eine Alpensinfonie" fra 1915. De er begge lange og krævende, men så hører lighederne op.

Debussy var fransk impressionist, Strauss tysk senromantiker, og det eneste de to stilarter kan enes om, er kravet om store musikalske ressourcer på alle leder og kanter.

Impressionismen er tåget, sanselig og gådefuld, senromantikken svulstig, frembrusende og insisterende; dog begge med en udsving til begge sider.

Selvom programnoten konstaterer, at det er værker, man sjældent hører i koncertsalen må man underforstå "i Danmark", for det er faktisk gedigne og yndede klassikere rundt om i Europa.

Hvordan løste de sammenbragte symfonikere så opgaven? Her skal dvæles ved ordet "symfoni", som kan oversættes til harmoni eller samklang.

Det handler om evnen til samarbejde, dialog, åbenhed og velvilje. I den henseende har symfonikeren en anden statur, end solisten, der har plads til at føre sig frem på egne præmisser.

Torsdagens koncert dokumenterede at de to orkestre består af sande symfonikere. Engagementet fejlede ikke noget, samarbejdet virkede vellykket, og resultatet forbilledligt.

Begge orkestre er befolket af glimrende musikere, og de forskellige instrumentgrupper har høj disciplin, når det handler om sam- og modspil med de øvrige.

Programvalget undrede dog. Første del indeholdt Debussys "Images", men efter pausen blev Debussy slået dygtigt hjem af Strauss og hans "Alpesymfoni".

Strauss var en langt bedre orkestrator, end Debussy, selv når sidstnævnte fik hjælp udefra. Musikken kommer lettere til at lyde af mere, end den er - også torsdag. De to værker klæder simpelthen ikke hinanden.

Til at styre løjerne havde man hyret den danske dirigent Thomas Søndergaard, en alsidig og erfaren dirigent, for længst internationalt anerkendt.

Begge værker lå godt i hans hænder, og han ledte trygt de mange symfonikere igennem det markante stilskift i værkerne, men også her mærkedes det, at dirigenten var faldet for Strauss-finten, og han virkede tydeligt mere engageret i den tyske, end denfranske musik.

Koncert, Musikkens Hus, torsdag