Nibe Festival - Magtens Korridorer
Jæ ælsker Magten...
Det er der også andre, som gør. Men nu taler jeg ikke om, hvordan magt kan korrumpere ellers fornuftige mennesker, og gøre dem blinde for, hvordan "almindelige" mennesker egentlig lever. Og hvad de sådan tumler med af store og mindre problemer for at få et godt liv.
Der er mange, som spiller rock’n’roll, men ingen som Vesterbro-asfalten, Magtens Korridor.er
De kan noget helt specielt. Udover at spille rock med støjguitarer og lammende tunge trommer. De er folkelige, politisk ukorrekte – hvem andre har et nummer, som hedder ”Jeg er på druk” – og helt sig selv.
Deres blanding af ligefrem rock, nogen gange på kanten af punk, og sangteksterne, der både er helt nede på jorden og samtidig sært vidunderlige.
Hvor hverdagsrealisme, hjertekval og lysten til en iskold pilsner går hånd i hånd.
Magten lagde tonstungt ud, uden dikkedarer og mange forklaringer, i åbningsnummeret ”Kom og mærk”. Lige på - råt og hårdt. De nærmest tromlede hen over publikum.
Formkurven var måske lidt svingende, men efterhånden som koncerten skred frem, blev der skruet op for nærværet. Og ikke mindst nuancerne. Og sådan cirka omkring ”Månelys i rav” eller lidt før, stod Johan Olsens vokal stjerneklar.
Magtens Korridorer er jo nogle festfætre, men kan også synge sange om at være deprimeret og træt af livet. Og få det til at lyde troværdigt og selvoplevet.
Magten kan begge dele - fest og det modsatte - og med den solide bagkatalog, de har, var det ikke svært at køre en stensikker sejr hjem.
- Kom og tag min hånd, der ligger alle mine håb. Jeg har fucket op og gør det nok igen.
Gi mig magten – til hver en tid!
Foto: Lars Mørch/Nibe Festival
Sætliste
- Kom og mærk, Nordhavn, Tilt, Club Promise, Sara Har, Pandora, Sorte Stråler, Pisser på plakaten, A er på druk, Månelys i Rav, I dybet, Giv mig en dag, Lyden af alarmer, Lørdag formiddag, Lorteparforhol – x-tranumre: Jeg vil hellere dø, Milan.