Skip to main content
Rådhuskoncerter

Ny koncertforening støtter klassisk

Rådhuskoncerter er navnet på en ny forening, der arrangerer klassiske koncerter på Nørresundby Gl. Rådhus, og foreningen har i dag, søndag 7. november gallaåbning kl 16.00. Med musik af Brahms, Wagner, Strauss og Sibelius.

Musikken bliver spillet af en gruppe unge danske musikere:

Johanne Højlund, sopran – operasolist ved Det Kgl. Teater, Den Jyske Opera, Norges Opera m.fl.

Kumi Shimizu, første violin solospiller ved Det Kgl. Kapel, prisvinder i en lang række internationale violinkonkurrencer.

Christian Westergaard, en af Danmarks førende liedpianister, og pladeaktuel med udgivelse af Peter Heises samlede sange, som har begejstret danske og udenlandske musikanmeldere.

Emil Gryesten, koncertpianist og vinder af en lang række danske og internationale klaverkonkurrencer, MGK koordinator ved Aalborg Kulturskole.

Mellem rådhusets paneler vil publikum fremover kunne høre koncerter med unge danske og udenlandske kunstnere. Kunstnere, der som en del af engagementet, også coacher unge fra byens klassiske vækstlag.

Line Møller og Emil Gryesten Jensen har taget initiativet til koncertforeningen, Begge arbejder med talentholdene og MGK på Aalborg Kulturskole.

-Vi har mange dygtige lokale børn og unge, der spiller klassisk musik. Som supplement til den undervisning, de får hos os, har de brug for voksne musikere, både som forbilleder og som erfarne musikere, der kan dele ud af deres viden.

Rådhuskoncerter er støttet af Aalborg Kommune, Nordjyske Bank, Ældresagen og Klaverstemmeren.

Læs mere om Rådhuskoncerter på www.raadhuskoncerter.dk

Arkiv