Opera på stoffer

De seneste dage har man i Aalborg kunnet opleve opera på altaner, scener og torve og lørdag fik man så tilbudt opera på stoffer i form af urpremieren på operaen ”Nordkraft”.

Der skrives ikke mange operaer på dansk grund. Faktisk kan der gå årtier mellem premierer inden for genren. I perioden 1995-2016 fik området dog et boost, da man, med baggrund i en kritik af Det Kgl. Teater for ikke at tage ny dansk opera alvorlig, etablerede eksperimentalscenen Den Anden Opera i København for offentlige penge. I de år skabtes vel en snes danske operaer, nogle særdeles spændende, de fleste mindre formater af en musikform, der traditionelt virker ved sin storhed. Den Anden Opera var en stor succes; projektet døde af (surprise!) pengemangel, men satte sine spor.

Aalborg Operafestival 2021 havde hele to urpremierer på programmet, men måtte aflyse den ene på grund af sygdom. Man må håbe, den bliver rask igen. Lørdag nåede den anden dog scenen og det må siges at være en rigtig Aalborg-begivenhed, også fordi der er tale om en bearbejdelse af Jakob Ejersbos kendte og anerkendte roman ”Nordkraft” fra 2002. Premieren fandt – naturligvis fristes man til at sige – sted på Teater Nordkraft, en flot manifestation af ”Det Andet Teater” i ideelt samarbejde med Copenhagen Opera Festival og Aalborgs ditto.

Musikken er skrevet af Signe Lykke, fremadstormende komponist, der er uddannet sanger fra Det Rytmiske Musikkonservatorium og komponist fra Trinitykonservatoriet i London samt Kunst-akademiet i Texas. Som om det ikke var nok, fremføres operaen af de fremmeste sangere og musikere fra det københavnske musikmiljø foruden en række fremragende solister, Ars Nova Koret og medlemmer af Copenhagen Phil. Så kan det ikke gå galt.

Hvad oplevede vi så?

Nogle nedslag i et bogstavelig talt sygt miljø omkring brug og misbrug af stoffer. Spundet ind i noget, der præsenteres som en handling i programmet, men ikke rigtigt er det. De tre akter er snarere ekspeditioner ind i nogle unges – og en ældres – brug og misbrug af narko.

En blanding af grotesk koreografi, en tekst, der nærmest dissekerer personerne og deres oplevelser, lyseffekter og ikke mindst en det meste af tiden kølig, spiddende (og velkomponeret klassisk 60’er modernistisk) musik, bliver til et enkelt, men effektivt gesamtkunstwerk, der må kunne skræmme unge bort fra stofferne, selvom operaen har næppe dén mission.

Der er tale om godt to timers massiv døds- og forgængelighedssymbolik i tur og uorden, kroppe, der indsmøres i blod – og til sidst salve, da den erfarne og gurulignende Steso dør og skal begraves. Måske er der et glimt af frelse i sidste akt, men ellers er det småt med lysglimt bortset fra det stressende stoboskoblys, der er scenografiens grundelement. Plads til en smule humor bliver der i første akts harmonika-duo og anden akts ”tællescene”, en humor, der virker mal-, men velplaceret og i virkeligheden er lige så effektfuld som de voldsomme scener, operaen har flest af.

Kort sagt: operaen "Nordkraft" er frygtelig og frygteligt godt lavet. Måske er den mere inspireret af Ejersbos roman, end er baseret på den. Men håbløsheden er lige så godt beskrevet.

Librettoen er af garvede Nila Parly, musikken altså af Signe Lykke og i hovedrollerne ses og høres de overbevisende sangere/skuespillere Nana Bugge Rasmussen, David Kragh Danving, Daniel Carlsson, Magnus Bruun, Torben Kirkegaard, Nils Gustén, Sophie Haagen, Gtta-Maria Sjöberg, Cassandra Lemoine, Steffen Bruun, Morten Thunbo m.fl.

Senere på måneden får operaen flere opførelser i København.