Ny musik i store mængder

Koncerter -  Aalborg Open Days                                                  i

Aalborg Open Days er en festival med 12 koncerter på to døgn i weekenden, mest i HUSET, men også i Ansgars kirken og på Spritten. Det handler om aktuel musik og lydkunst og præsenteres som ”et nysgerrigt møde med det grænsesøgende, det anderledes og det sidste nye”. Det levede festivalen helt op til. Der var samtidsmusik i store mængder.

Efter åbningen i Huset fredag aften stillede man an med den første af otte koncerter lørdag, en ret spektakulær af slagsen, nemlig en kirkeklokkespilkoncert på Gabels Torv.

Man kan ikke undgå at vide, at Budolfi Kirke har et fornemt klokkespil. Det har 48 klokker i forskellige størrelser og lader sig høre hver time og undertiden ved hele koncerter.

På Gabels Torv spillede et mobilt klokkespil med 54 klokker sammen med fire slagtøjsspillere to værker, skrevet specielt til klokkespil, og det er en sjældenhed. Den lokale Ivan Olsens ”Hymne for klokker” er et poetisk, lidt indadvendt værk for soloklokker, der desværre ikke helt overlevede konkurrencen med gadestøjen.

”Calling” af norsk/danske Østen Mikal Ore er en mere bombastisk og appellerende dialog mellem klokkerne og fire slagtøjsspillere spredt ud på pladsen. I midten en halv snes piger med råbekor, koreografi og citater fra salmen ”Se nu stiger solen”. Ganske vellykket i betragtning af at der angiveligt ikke havde været prøve på opførelsen.

Solist var Erik Kure, der er organist i Vejle, men også uddannet klokkenist, der er en særlig metiér. Det kræver både kræfter og knytnæver at betjene det i egentlige forstand analoge instrument.

Samtidigt skal naturligvis musikalske nuancer lokkes ud af de mange ton metal. Det er Kure ganske ferm til. På programmet var i øvrigt også en improvisation for klokkespil over den blå himmel, som heldigvis dannede en fin kulisse på Gabels Torv.

Open Night

Lørdag aften bød bl.a. på en koncert med hele fire uropførelser under overskriften Open Night. Alle komponister og medvirkende bor i eller har forbindelse til Nordjylland, og der var noget for enhver smag.

Fra Niels Chr. Rasmussens fortættede, haiku-knappe stilhed til Martin Knakkergaards løsslupne og dog kontrollerede fantasi over ”en konservativ komponists ufrivillige besøg i et fitnesscenter”, fuld af ironi og sørgmodig komik i en lidt gammeldags, strammende trikot, men godt skrevet.

Herefter en moderne klassiker fra 70’erne af for længst afdøde Tage Nielsen og så igen to modsætninger: 8 korte, urkomiske satser for solotuba (sådan en er sjov i sig selv) med nonsenstitler af Eirik Moland, og - næsten det modsatte: Søren Birchs 3 Heinesen-sange, utroligt dynamiske og dramatiske, flot komponerede for baryton og klaver.

Over en bred kam skal de nordjyske musikere anerkendes for deres store arbejde med at indstudere og udføre den spritnye musik på højt niveau.

Men om selve musikken også dette, at hvis de fire værker på nogen måde siger noget om nordjysk klassisk musik lige nu, så er det mit indtryk - uden at være bagstræberisk – at den virker noget tilbageskuende og indadvendt. 

Fransk kvartet

Uden altså at forklejne det nye nordjyske var det godt med et frisk fransk pust og et par klassiske sværvægtere i form af Tana Strygekvartet musik af Nørgård og Shostakovich i Ansgars Kirken søndag.

Ensemblet har fejret triumfer over hele Europa, fået en pæn portion priser og har uropført mere end 250 værker; det er altså ny musik, der står højt på setlisterne. Det var Tanas første besøg i Danmark.

Her gjaldt det først et stykke af den cubanske, i Danmark bosiddende, Louis Franz Aguirre. Nogle ville kalde det organiseret støj, i hvert fald var musikken fuld af aggression i et omfang, så bratschbuens løse hestehår fløj om ørene på musikeren.

Herefter verdensmesteren og 90-års fødselaren Per Nørgård 10. strygekvartet, også med et voldsomt, men dog mere behersket udtryk.  Når man lytter til Nørgård får man let den tanke, at noget musik har længere udløbsdatoen end andet.

Med franske Yann Robin skiftedes til en mere dynamisk og poetisk musik, mindre stramt styret end de første, og musikerne havde rum til større frihed. Afslutningsvis en klassiker fra 60’erne – Shostakovichs mistrøstige og inderlige 8. kvartet.

Tana er fantastisk sammenspillet, og det giver plads til, at de enkelte musikere kan folde sig ud, når musikken tilsiger det. De er ekstremt ekvilibristiske på deres instrumenter og leverer modne og velovervejede fortolkninger. Det er et fabelagtigt ensemble, der leverede et absolut højdepunkt på festivalen.

Open Days er en del af Waves up North, et samarbejde mellem fire nordjyske musikforeninger, der især præsenterer samtidsmusik. Fire stjerner for initiativet, men naturligvis også for spændende, nye kompositioner og gode musikerpræstationer. Og den femte stjerne? Den henter strygekvartetten Tana hjem.

Klokkespilsfoto: Lars Mørch

Open Night foto: Hans Ravn

Tana strygekvartet foto: Evanthore Vestergaard